De dygtige unge omdelere af bladet 8541, 7.a. på Skødstrup Skole, er blevet konfirmeret og har naturligvis også holdt Blå Mandag.

Takket være de penge, som de får for at dele vores blad ud, kunne deres klassekasse betale hovedparten af fornøjelserne.

De startede dagen med fælles morgenmad hos en af konfirmanderne. Så gik turen til Randers Eventhall, og derefter på bytur i Aarhus. Senere bowlede de og sluttede en sjov dag af med en privat hyggefest.

Helt fortjent, siger vi på redaktionen! I løbet af vinteren og foråret, hvor de unge har delt fire numre ud, har omdelerne kun misset en adresse én gang (i hvert fald er kun ét tilfælde rapporteret til os…) Det er utroligt flot gået!

Og kære læser: skriv gerne til redaktøren på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring 6130 8699, hvis du savner et eksemplar.

 

Af Birger Agergaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (juni 2018)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.
Mere info Acceptér Afvis