I januar måned 2018, efter et meget vådt efterår og vinter, var Skødstrup Skov (ved udkørslen mod Hjortshøj) næsten ufremkommelig på grund af mudder på stierne og en stor sø, som havde oversvømmet den lille legeplads, bålpladsen og borde/bænkesættende.

Derfor kontaktede Grundejerforeningen Ny Møgelhøj, som nærmeste nabo og storforbruger af skoven, Aarhus Kommune for et møde og for at få en dialog om, hvad der kunne gøres.

Vi havde et meget positivt møde med kommunen, som godt kunne se udfordringerne, og det blev aftalt, at der ville komme et lag nyt stabilgrus på "hovedstien", og legepladsen m.v. vil blive flyttet op på en højere plads, så en ny oversvømmelse ikke vil kunne ske.

Ting tager tid, men nu er der lagt et nyt lag stabilgrus på stien, og der er fældet træer, så den nye legeplads kan tages i brug om 5-6 uger, dog senet inden årets udgang, som man siger fra kommunen.

Vi kan kun opfordre alle til at benytte skoven, store som små.

Husk, at skoven er også en hundeskov, som betyder hundene må løbe uden snor, dog skal hunden altid være under kontrol, således at den ikke generer andre besøgende i skoven eller løber ind i de tilstødende haver.

For at holde stien i god gå- og løbe stand, henstilles til hestefolkene, at de bruger de etablerede ridestier.

Ib Andersen udpeger det oversvømmede område i Skødstrup Skov

181010 - Ib Andersen udpeger det oversvømmede område i Skødstrup Skov.jpg

Ib Andersen udpeger det store område, der var oversvømmet. Både stien bag ham og borde-bænkesættet ved træerne var dækket af vand.

 

Hundeluftning i Skødstrup Skov

181010 - Hundeluftning i Skødstrup Skov.jpg

Et nyt, tykt lag sand og grus på de vigtigste stier betyder, at man nu normalt kan gå tørskoet rundt.

 

Af Ib Andersen, formand for Grundejerforeningen Ny Møgelhøj

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2018)

 

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.
Mere info Acceptér Afvis