Søg
Close this search box.

Erhverv 8541: Netværk og synlighed

Erhverv 8541 har 26. februar holdt generalforsamling hos Aida på Grenåvej. Formanden Peter Carlsen sagde på bestyrelsens vegne, at foreningen i det forløbne år har arbejdet ihærdigt med de tre vigtigste fokuspunkter: Netværk, synlighed og lokalpolitisk koordination.

Carlsen omtalte årets forskellige besøg og møder:
”Foreningsåret startede med et spændende besøg og rundvisning af salgschef Claus Frost på Carletti, men bød også på andre netværksmøder hos blandt andet Hedegårdens Vinavl, hvor vi fik historien, besøgte markerne og så vineriet.
Det bød også på et dobbelt besøg hos Løgten Radio med en vinsmagning med AH vine. Jesper Andersen fortalte om sin og Henrik Hjortshøjs fælles virksomhedshistorie, samt de kvaler og den lykke der følger med vin.
Dertil fik vi introduktion af Anders Olesen, der fortalte om den udvikling Løgten Radio har været igennem med nyt kædekoncept, introduktion af LysPunkt butik og tanker om en engrosafdeling.”

Infrastruktur og synlighed
Og videre: ”På den lokalpolitiske front, som jo også er et af vores fokusområder, har vi igen i år haft aktivitet. Dette arbejde består, af koordinationsgrunde, for en stor del gennem vores gode samarbejde med fællesrådet.

Vores politiske fokusemner er typisk logistik til og fra området, og at der er et godt og synligt handelsliv med fokus på vores to centerområder omkring letbanestationerne.
For at skabe opmærksomhed omkring dette emne havde vi før sommerferien et meget velbesøgt eftermiddagsmøde på den daværende Café 11, hvor vi havde inviteret den daværende kommuneplanchef Niels Peter Mohr og kommuneplanlægger Henrik Pedersen.
De lavede en gennemgang af den netop vedtagne kommuneplan og fremhævede de punkter, man fra kommunens side specielt har lagt vægt på i vores område og introducerede, hvordan de ser Aarhus Kommune skal udvikle sig de næste år. Essensen af dette var fokus og fortætning omkring vores to centerområder omkring letbanestationerne.
Det ligger samtidigt meget fint i tråd med vores tidligere arbejde. Vi mener det er vigtigt at skabe noget liv omkring disse områder, da det er med til at skabe og give karakter og synlighed for vores lokalområde,” sagde erhvervsformanden.

Open By Night
Et andet vigtigt formål for Erhverv er at skabe synlighed omkring byen. I den forbindelse omtalte Peter Carlsen Open By Night:
”Da Erhverv8541 startede idéen omkring Open By Night og planlagde arrangementet, dukkede idéen om LøgtenLøbet op samtidig. Det gjorde, at begge arrangementer i koordination, men uafhængigt af hinanden, så dagens lys. Det er nu over 10 år siden, og vi har haft mange fine arrangementer gennem årene.
Dog skete det jo, som de fleste sikkert er opmærksomme på, at Løgtenløbet sidste år måtte redes på målstregen.

Gruppen som står bag redningen af Løgten Løbet vil, som man tidligere har kunnet læse i bladet 8541, arbejde på at udvikle og samle konceptet omkring Open By Night og Løgten Løbet til en byfest.
Det er positivt, at der er kræfter, der vil stå for at samle de to arrangementer, og vi støtter forsat op med noget administration, praktiske gøremål og myndighedskoordinering.

Vi glæder os til at se, hvordan vores fine arrangement fremadrettet kan udvikle sig, men for at det skal kunne lykkes, skal de bruge alt den hjælp de kan få – såvel fra erhvervslivet samt frivillige hænder – så tag godt i mod dem, når de kommer rundt, eller henvend jer selv, hvis I ønsker at være en del af det,” sagde erhvervsformanden.

Til sidst i beretningen omtalte han det kommende års spændende arrangementer. Der kommer et besøg hos Plantorama. ”Derudover påtænker vi at lave en markering når Letbanen åbner. Dertil kommer at vi arbejder på et lokalpolitisk eftermiddagsmøde med nogle af de lokalpolitiske kræfter, der bor i lokalområdet,” sagde erhvervsformanden.
Alle de fire, der var på valg, blev genvalgt. Det er Sonni Madsen, Klaus Uhd, Stefan Jensen og Peter Carlsen               

Hanne Wiese blev valgt som suppleant.                    
Under eventuelt blev der stillet et forslag om at skabe et løb/arrangement, som involverer de nye boligområder.

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (april 2019)

Relaterede artikler

Inga Bredahl i sit værksted i Løgten
Erhverv

Farvel og tak!

En epoke slutter, når Inga lukker. Det har desværre ikke været muligt at finde en ny skrædder til at drive virksomheden videre, selvom der altid har været nok at lave.

Fra venstre ejerne Jonas Kjær, Torben Kjelsmark og Morten Kjær foran den nye bygning i industrikvarteret ved motorvejen.
Erhverv

Et utæt vandrør eller ti boligblokke?

Tekst og foto Thomas Nykrog Den 17. marts forlod Risskov El, VVS og Ventilation og de 86 medarbejdere officielt Risskov og flyttede virksomheden til Skødstrup.

Bjørn Eyde (tv.) og Daniel Dyhr Sørensen byder velkommen til Glass.
Erhverv

Fuld gas på Glass

Af Niels Dal Rosébobler med skum, højt humør, mange mennesker, god mad og glade grin. Det swingede på Glass i Bondehaven 17 i Skødstrup ved