Iværksætter vil skabe liv i byens butikker

Thomas Nordbo Andersen bor i dag med sin hustru lidt udenfor Skødstrup i en sammenbragt familie. Herfra arbejder han med det nye butikskoncept. (foto Mette Skov Andersen)
Thomas Nordbo Andersen bor i dag med sin hustru lidt udenfor Skødstrup i en sammenbragt familie. Herfra arbejder han med det nye butikskoncept. (foto Mette Skov Andersen)

Af Malene Petersen

Den 42-årige familiefar fra Skødstrup er i fuld gang med at skabe et digitalt fællesskab for fysiske butikker, så de kan markedsføre sig udenfor åbningstid. Drømmen er at undgå, at de lokale butikker må dreje nøglen om.

Thomas Nordbo Andersen har travlt. Siden 2021 har eksil-sjællænderen arbejdet stenhårdt på sit hjertebarn, Localhero, som er en onlineplatform for fysiske butikker. Her kan de lave særtilbud til kunderne, som de reserverer og efterfølgende henter i butikkens åbningstid.

”Det svarer lidt til det ”Ja tak” tilbud, man nogle gange ser på Facebook, hvor man får et godt tilbud fra en butik, man skal skynde sig at sige ja til. Efterfølgende henter man varen i butikken,” forklarer han.

Tilbage i butikkerne
Han har selv haft en butik og oplevet, at strømmen af kunder er blevet mindre i takt med online-salget er vokset. Og da han havde en bekendt, som var i gang med at programmere en platform, hvor fysiske butikker kan markedsføre sig uden for åbningstid, kunne han pludselig se et potentiale.

”Vores mission er at få flere kunder ind i de fysiske butikker for at hjælpe dem med at eksistere i fremtiden. Det byliv, man havde førhen, forsvinder mere og mere, og tingene foregår meget mere online. Og det er trist. Både fordi man som butiksejer lægger blod, sved og tårer i arbejdet, men også fordi, at det gør noget ved en by, at der er levende byliv,” siger han.

Allerede nu har han flere lokale butikker på platformen. Blandt andet Chef Holmgaard, og Munch Auto i Lystrup er lige kommet ombord.

Local hero chip det franske hjørne

Bruno Lecanu fra Chef Holmgaard har oprettet kundeklub gennem localhero.dk. (foto Thomas Nordbo Andersen)

En fælles kundeklub
Han kalder det selv for en kundeklub for små butikker, der ikke har råd eller tid til at lave deres egen webshop eller kundeklub. Udover at lave tilbud direkte til deres egne kunder, får de også glæde af de andre butikkers kunder, der kan se alle tilbud.

Thomas Nordbo Andersen forklarer, at de lokale butikker i området sagtens kan se potentialet i det, men at mange også lige skal tænke sig om, før de siger ja. Men han håber på at få så mange med som muligt. For jo flere butikker, jo mere kan platformen tage kampen op med de store koncerners kundeklubber.

”Se bare på Coop, Matas eller Circle K, for at nævne et par eksempler. De har masser af særtilbud, som man skal hente i butikken,” fortæller han.

”Det er jo et koncept, der virker,” forklarer han. Nemlig, at kunderne ender med at dukke op i den fysiske butik for at hente tilbuddet, og så måske køber lidt mere.

”Når man henter kaffen, så skal man måske også have en kage med, eller man køber en halskæde, når man henter øreringene,” siger Thomas Nordbo Andersen.

Se mere på localhero.dk

Læs hele novembernummeret 2022 på pdf

Relaterede artikler

Erhverv

Virksomhed i vækst: Skødstrup er attraktiv

Connected Wind Services i Skødstrup servicerer ikke færre end 950 vindmøller i hele Danmark. De vedligeholder møllerne og rykker ud, hvis der opstår problemer eller havari.

Det er her mellem Studstrups idrætsanlæg og Ny Studstrupvej, at 3 ønsker at opstille en 48 meter høj gittermast
Erhverv

Klage over gittermast

Det bliver ikke populært for mobilselskabet 3 at sætte en 48 meter høj gittermast op i udkanten af Studstrup. Nogle vil dog hilse enbedre mobildækning velkommen, mens andre synes, at masten er overflødig og vil blive en øjebæ.

Cykelværksted. Cykelsmeden reparerer en ophængt orange cykel
Erhverv

Han fikser alle slags cykler

DinCykelservice.dk tilbyder flere former for service, som andre cykelværksteder ikke gør. For eksempel henter og afleverer han gratis cykler i Skødstrup, Hjortshøj, Egå og Hornslet, hvis