Problemet er reelt. Også her i Løgten-Skødstrup. (Modelfoto)

Tekst: Thomas Nykrog   Foto: Shutterstock og politiet

Det korte svar er, ja. Nogle af de unge i Løgten-Skødstrup er på stoffer, og stofferne har aldrig været nemmere at få fat i. Men virkeligheden er er mere nuanceret. Her kredser vi os ind på, hvad der rent faktisk foregår, og hvad der gøres ved det.

Det er svært at sætte fingeren på præcis, hvornår man er blevet afhængig. Tallene svinger da også alt efter hvem man taler med, men alt tyder på, at op mod 15% af de unge i Løgten-Skødstrup regelmæssigt skaffer sig og benytter ulovlige stoffer på en skala fra hash til kokain. Gruppen omfatter alt fra socialt belastede unge til velfungerende gymnasieelever fra ressourcestærke hjem, samt børn helt ned til konfirmationsalderen.

Blandt de yngste ligger procentdelen selvsagt lavere. Skolen taler selv om 2-5% baseret på, hvad børnene selv fortæller lærerne, samt hvor meget affald, som øl- og spiritusflakser samt hash-skod, pedellen samler op. Tallene fra dem, der bevæger sig rundt i området om aftenen, er dog dobbelt så høje.

Man kan vælge at glæde sig over, at omkring 85% af de unge med andre ord holder deres sti nogenlunde ren. De fysiske, psykiske og sociale omkostninger for dem, der forvilder sig for langt ind i junglen, kan dog være så omfattende, at det kræver hjælp, forståelse og støtte udefra at komme ud igen og videre i tilværelsen uden alvorlige skrammer.

Denne artikel er baseret på anonyme interviews med unge, forældre og offentlige personer, der arbejder professionelt med problemerne. Ingen af artiklens billeder er taget i vores område. Ingen af billederne viser personer, som bor her, eller som vi har talt med. Problemerne er, som vi hører det, koncentreret i Løgten-Skødstrup, mens de sjældent optræder i fx Vorre eller Studstrup.

Unge narkotika modelfotos 1

Det begynder tidligt
Som forælder begynder man så småt at give slip, når børnene er nået i overbygningen, altså 8-9. klasse i skolen. Det er en svær balancegang. På den ene side vil man gerne, at de, sammen med jævnaldrende, begynder at udvikle sig til søde, glade, udadvendte og fornuftige voksne. På den anden side vil man gerne beskytte dem mod alt det farlige, der foregår lige udenfor hoveddøren. For et mindretal - heldigvis - er det her, det begynder: De føler sig tiltrukket af lidt ældre, stærke unge. Det går nemmest galt, hvis børnene kommer i dårligt selskab. Hvis børnene omgås nogle venner, man som voksen ikke har tillid til, er det en klar advarsel om, at noget kan være på vej i den forkerte retning.

Lige til døren
Tidligere krævede det planlægning at skaffe stoffer til 8541. Dengang skulle man ind til en af de større byer, som Aarhus eller Randers for at få noget. I dag kan man via telefon, Facebook eller lignende bestille, hvad man skal bruge, og så bliver det kort efter leveret til døren.

Nogle af de mere hardcore unge hænger ud udendørs hele året rundt, ikke mindst ved hallen. ”Hvis du har drukket nok, er det såmænd ikke så koldt,” som én af dem siger. Appen Snapchat, som denne gruppe bruger flittigt (også fordi beskeder slettes så snart, de er læst), kan sættes op, så man på et kort kan se, hvor i byen de andre er henne. Man behøver ikke at aftale et sted at mødes. Coronaen gjorde, at endnu flere kom til. Da de ikke kunne mødes i skolen eller til sport, valgte endnu flere at få opfyldt deres sociale behov ved at mødes på denne måde.

Unge narkotika modelfotos 3Kokain fylder mere og mere blandt de halvvoksne unge. 

Der mangler hverken hash eller amfetamin. Det bliver leveret på hurtige knallerter eller scootere, der hjemmevant dukker op, suser rundt og forvinder igen på villaveje og stisystemer. Desuden cirkulerer receptmedicin, som fx ADHD-præparatet Ritalin. Der er et klart hierarki i denne gruppe. Et helt banalt eksempel er, at hvis du er cool, får du lov til at stå inde under halvtaget, når det regner. Hvis du ikke er, så må du enten stå ude i regnen - eller prøve at blive cool. Spillereglerne er nemme at forstå: Får du en øl af nogen, ja, så skylder du vedkommende. Gør du noget forkert, får du tæsk, hvis du er en dreng, eller bliver svinet på de sociale medier, hvis du er en pige.

Det lyder måske ikke specielt tillokkende for os andre. Det kan dog være en ny identitet for den, der måske har problemer med skolen, kammeraterne og/eller, forældrene eller hvis man generelt ikke har så meget selvværd og har brug for at være i en gruppe, hvor man ”er” noget.

Et krydderi på hverdagen kan være ”kriminalitet for sjov”, som butikstyveri: Man stjæler spiritus, tøj eller smykker og rovet deler med de andre. Tommelfingerreglen er, at jo mere lort, man laver (som det hedder), jo mere cool er man. Tager man fx en selfie af sig selv, mens man er på vej i retten, kan det næsten ikke blive bedre…

De halvvoksne unge
Efter folkeskolen foregår misbruget udelukkende derhjemme eller i grupperinger af venner. Det kan fx være gymnasiekammerater, de gamle kammerater fra folkeskolen, eller en blanding. Det er fuldstændig normalt, at der holder blåblinkende politibiler og ambulancer ved Egå Gymnasium, når der afholdes elevfest. Det er dog ikke altid stoffer, men kan fx også handle om alkohol.

I flere år var Hjortshøj et populært sted sat samles for disse grupper. I en periode for nylig lagde man pres på grupperingerne ved at opsøge dem, hvor de var, så de valgte at flytte. Lige nu er de glade for Hornslet. ”De unge misbrugere er nomader,” som en af de voksne, der arbejder med dem, udtrykker det. 

I denne aldersklasse er misbruget ofte spidset til. For tiden er kokain vældig populært. Det er fås overalt, og et enkelt gram er for de fleste nok til en aften. For år tilbage kostede et gram lige under 2000 kroner. I dag er kokainen ikke bare blevet stærkere - prisen er samtidig faldet til omkring 700 kroner per gram.

I takt med at de unge bliver ældre, giver mange forældre mere og mere slip. En mor fandt ud af, at hendes søn var involveret i en gruppe gamle klassekammerater med et udpræget misbrug. Hun kendte de andre forældre i forvejen og kontaktede dem straks. Hun blev ret rystet over, at flere af dem blankt afviste, at deres sønner og døtre kunne være involveret i sådan noget. ”Det kunne de da aldrig finde på!” sagde de og lukkede øjnene.

Hjælp og forebyggelse

  • Skødstrup Skole er opmærksom på problemet og har sat ind. På 8. årgang har der gennem flere år været et forløb i fysik og kemi vedrørende stoffer og deres negative konsekvenser. Også i dansk arbejdes der med problematikken i forbindelse med at man læser relevante noveller, digte, avisartikler eller romaner. Man har et samarbejde med de lokale vuggestuer og børnehaver, der fortæller, hvornår der har været unde på legepladserne, som har efterladt flasker, hashskod etc. Skolens ledelse udveksler erfaringer og informationer med naboskolerne. For ti år siden var der en sag om hashsalg på skolen. Det endte som en politisag, og der har ikke været noget siden.
  • Nogle elever snakker med lærerne om, hvad der sker. Skolen udsender forældrebreve og kontakter forældre til involverede børn direkte.
  • På hjemmefronten er det først og fremmest forældrene, der kan og skal træde til. Det optimale er, hvis man kan have en ikke-fordømmende og konstruktiv dialog i god tone. Det er vigtigt at tage snakken med børnene og spøge ind til, om ”der er alkohol, og om der også bliver tilbudt andre ting?”
  • Skolen oplever, at der er selvjustits blandt eleverne. Ved klassekammeraterne, at der er nogle, der ryger hash, får de at vide, at ”I må godt komme med til festen – I må bare ikke ryge her hos os.”
  • Er man rådvild som forældre til et barn i skolealderen, er man velkommen til at kontakte skolen – enten ledelsen, klasselæreren eller SSP-medarbejderen.
  • Er man over skolealderen, har Aarhus Kommune et misbrugscenter i Jægergårdsgade, hvor man kan få hjælp. Det er muligt at være anonym, når man kontakter dem.

Aftenpatrulje foto Kim Matthai LelandHer sluttede festen.

Læs hele juninummeret 2022 på PDF

 

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.