Mit navn er Laura Kirstine Jensen, jeg er 18 år gammel, og jeg var i Polen i sommerferien udsendt af Lions Skødstrup i Youth Camps & Exchange (YCE) regi.

Da jeg hørte jeg skulle til Polen, havde jeg ikke de største forventninger, jeg tænkte syltet mad og vodka. Jeg tog helt fejl! Jeg ankom til Wrotclaw, som er en mellemstor by i det sydvestlige Polen, tæt ved Tjekkiet. Indbyggertallet er knap 700.000.

Jeg blev hentet af mine søde værtsmor Joana og hendes søn Wojtek på 8. Knap to timer efter ankom vi i bil til en lille landsby ved navn Jutrosin. Der mødte jeg en tyrkisk pige ved navn Sude. Sude skulle også bo ved familien, og sammen med Polen stjal hun mit hjerte. Vi blev tætte som søstre og blev helt uadskillelige – jeg skal faktisk ned og besøge hende her til jul.

Jeg mødte også Marcin Legutko, Joannas mand, og deres anden søn Franek på 14. Familien er Europas største forhandler af frø, planter og løg, og de ejer en restaurantkæde med sund fastfood. Det var en rigtig power-familie med fart over feltet hele tiden.

I løbet af ugen nåede vi på diverse museer, vi var på polsk madkursus, vi var ude og se natur og byliv både nat og dag, vi var på spahotel, og vi nød tiden med hinanden. I Løbet af ugen blev vi alle meget alle tætte, og det var hårdt at skulle farvel, vi kneb en tåre og krammede familien farvel, og så drog Sude og jeg videre til en ungdomscamp i Legnica lidt længere nordpå.


På camp med 21 unge
I Legnica bor der ca. 100.000 mennesker. Byen er kendt for sit universitet, som har en international linje. Vi skulle bo i på universitets dormatory. Jeg skulle bo med en finsk og en norsk pige. Vi fik også af vide, at det var det mest moderne kollegie i Polen. Vi fniste lidt, da vi låste døren op og det var indrettet på bedste 70´er stil med gule vægge, grønne fliser og gardiner med et iøjnefaldende mønster.

På campen var vi 21 unge fra forskellige lande som USA, Brasilien, Indonesien, Indien, Italien, Israel og Spanien. Vi blev smidt i nogle matchende polo t-shirts, og nu skulle vi lære om Polen og de andre nationaliteter.


Risengrød og lakrids
Vi skulle også lave noget mad hjemmefra til de andre. Jeg lavede risengrød, det kunne de alle sammen godt lide. Dog var de knapt så begejstrede for lakrids og marcipanbrød. I løbet af ugen fik jeg smagt mad fra hele verden, som f.eks. hvide pandekager fra Brasilien, stegte æg fra Israel, kebab fra Tyrkiet, og selvfølgelig den polske nationalret Pierogi.

Det var sjovt at høre, hvad folk havde af stereotyper om Danmark. Jeg blev spurgt om ting som ”er det ikke farligt at bo sådan blandt isbjørne?”, ”Hvor bor vikingerne egentlig?”, ”Har du smagt andet kød end fisk?”. Det kunne man ikke andet end at grine af. Jeg lærte også, hvor godt jeg har det heroppe. De andre lavede store øjne, da jeg fortalte dem om SU og gratis uddannelse.

Den sidste aften stod på gallaaften med international dans, talent show, kram, tårer og grin. Alt i alt har det været en fantastisk tur jeg sent vil glemme, Jeg savner allerede dem alle sammen! Tusind tak til Lions for turen.

 

Er du interesseret?

Har Lauras beretning vakt din interesse for at blive udsendt under Lions YCE program næste sommer og lære andre unge mennesker og andre kulturer at kende, så kan du kontakte Lions Skødstrups YCE ansvarlige Per Zenshøj for nærmere info på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 21776068.

 

Af Laura Kirstine Jensen

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (oktober 2019)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.