Et opslag på 8541 Borger til borger stillede spørgsmål:

”Fra 10.000 til 16.000 indbyggere i Skødstrup. Er det udvikling? Kan byen bære det? Vores veje kan ikke bære det. Vi kan se havet og naturen mange steder fra og har et udsyn som siger spar to, da vi ligger højt. Men vi skal længere og længere væk.”

Tallet 16.000 borgere i Skødstrup, dog uden årstal, står i Kommuneplanen som fastlægger de overordnede rammer for udvikling af Aarhus og dermed også Skødstrup. Aarhus Kommune har større perspektivarealer nord for byen over mod Skrald Skov. Det ses i Kommuneplanen som revideres hvert 4. år, næste gang i 2021.

I 2017 blev Fællesrådene inviteret til at udarbejde Lokalsamfundsbeskrivelser for hvert deres område. Beskrivelserne opdateres efter planen hvert 8. år.

I Kommuneplan 2017 nævner Aarhus Kommune Skødstrup som udviklingsområde, og med et 2020 indbyggertal på næsten 10.000 borgere er der kommet mange til byen i de seneste år. Set i bakspejlet ville udbud af kommunalt ejede grunde betinget af helhedsplanlægning have været en fordel for byens udvikling.

Stier og veje er pressede
Med væksten i befolkningstallet i 8541 er trafikintensiteten øget stærkt på stier og veje, og selv udkørsel fra byen er presset i myldretiden. Der arbejdes på at forbedre sikkerheden for fodgængere og cykler. På bagkant skal siges.

Stadsarkitekt Stephen Willacy var inviteret til repræsentantskabsmødet i april med et indlæg om byliv og bykvalitet, som input til debat om udvikling i Skødstrup. Mødet er p.t. udsat, men annonceres senere i år.

Natur og udsyn skal fortsat være en ressource i 8541 samtidig med at der kommer et løft på dele af bygaden, plads til seniorer herude og byliv.

Af Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (maj 2020)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.