Anne Marie Rosenkrands fra Landlyst i Løgten har taget en af de mange corona-tråde op, hvor folk oplever et fællesskab uden at være fysisk sammen.

Hun så et opslag på en facebookgruppe for hækling om et spændende kunstprojekt på Trapholt Museum i Kolding. Og fandt ret hurtigt ud af, at det ville hun gerne være en del af.

”Jeg havde helt klart et behov for at deltage i noget konkret, hvor jeg sammen med andre hver for sig kunne være en del af et større projekt,” fortæller Anne Marie Rosenkrands.

Projektet hedder Lighthope, og det går ud på, at man hver især hækler lyspærer. De afleveres på en række indsamlingssteder fordelt i landet og fragtes derefter til kunstmuseet, hvor de bliver til et stort lysende værk. Lys, der skaber håb på en dyster baggrund.

”I denne fremmede tid giver det mening at samles med andre om et fælles projekt, der samles til et stort kunstværk,” siger hun.

Værket kan ses færdigt til oktober. Læs mere her: trapholt.dk/lighthope

Af Birger Agergaard foto privat

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (maj 2020)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.