Af Tine Schjelde Møberg

Gruppen bag De Kreative 8541 har besluttet, at vi forsøger at gennemføre det årlige julemarked midt i en særlig og uforudsigelig tid for at fastholde noget af det kendte, hyggelige og forudsigelige.

Derfor inviterer ’De Kreative 8541’ igen i år til Skødstrups hyggeligste julemarked.

Lørdag d. 21. nov. kl. 10-16

Søndag d. 22. nov. kl. 10.30-16

Skødstrup Sognegård, Kirkepladsen 2A, 8541 Skødstrup

Gratis adgang

Dygtige kunsthåndværkere

16 udstillere byder på kunsthåndværk og design af høj kvalitet, hvor du bl.a. kan finde juledekorationer, smykker, julepynt, nisser, pileflet, illustrationer, lædertasker, trævarer, keramik mm. Udstillerne er en blanding af lokale fra 8541 og omegn og dygtige kunsthåndværkere, der kommer langvejs fra. Vi er stolte over, at vi med vores markeder kan tiltrække så mange dygtige talenter. Af lokale talenter vil vi gerne fremhæve;

Susanne Kastberg Prange fra Løgten, der står bag ’Cards by SKP’, hun tegner akvarel der trykkes på fine postkort.

Ursula fra Bakkely Pileflet, der på ejendommen på Tronkærsvej selv både dyrker og høster pil, inden hun fletter smukke kurve, julepynt, fuglefoder hus mm.

Tine Schjelde Møberg fra Skødstrup står bag SoSchjelde, der med fokus på bæredygtighed laver lædertasker, strikketilbehør og julepynt i restlæder fra møbelproduktionen.

Pernille Bossow fra Skødstrup står bag ’Snit’, hvor hun laver linoleumssnit og andet på papir ligesom hun også arrangere workshops. Hun er til dagligt en del af Maltfabrikken i Ebeltoft.

Gudrun Frost-Søgaard fra Skødstrup er grafisk designer og står bl.a. bag 8541 plakater, som bykort, Siloetten, Studstrup Værket og andet.

Kaffe & Juleklip

Alt er dog ikke som det plejer, og med respekt for Covid-19 serverer vi ikke småkager i år, til gengæld vil en lokal barista fra den ’Brændte Bønne’ servere gratis kaffe, og du kan købe en kaffe to go lavet af ny-ristede bønner.

Juleklippebordet er blevet en fast tradition og er med igen i år.

Vi støtter julehjælpen i Skødstrup Sogn

En del af indtægten fra standlejen går til julehjælp til trængende familier i sognet, der varetages gennem menighedsplejen. Har du lyst til at give et ekstra bidrag under dit besøg, vil det være muligt via mobilepay.

Online

Følg med online - vi markedsfører os på både Facebook og Instagram, så vil du vide mere, kan du følge os her, hvor vi løbende vil præsentere årets udstillere, praktisk information mm.

Instagram: @Dekreative_8541

Facebook Side: De kreative 8541, Markeder med Design & Kunsthåndværk undefined

Læs hele novembernummeret af 8541

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.