Sådan skriver borgmester Jacob Bundsgaard (S) på sin private hjemmeside om sit mål for Aarhus, og da Studstrups formand for busudvalget, Poul Bechager Pedersen, læste den sætning, fik borgmesteren et brev om den manglende busforbindelse mellem Studstrup og Skødstrup-Løgten.
Det sker efter, at rådmanden for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), har givet afslag på resultatet af busundersøgelsen, hvor 278 beboere står og mangler en sådan forbindelse.
Simsek argumenterer i sit afslag med økonomi og manglende politisk opdrag. Overordnet lægger han vægt på et notat leveret af forvaltningen. Her er omkostningen beregnet til brutto 5 mio.kr. for kørsel hele dagen og alle ugens dage. Men så meget kørsel beder Studstrup slet ikke om, og ingen kender kørselsbehovet, før forvaltningen bliver bedt om at regne på det.

Lever adskilt fra resten af 8541
Studstrup Borgerforenings ønske om en lokal busforbindelse bunder i, at i dag lever Studstrup trafikalt adskilt fra resten af 8541. Busundersøgelsen afslører, at halvdelen af de 278 interesserede vil fortsætte med Letbanen eller de blå busser.
Busudvalgets formand har ikke givet op og har nu sendt et brev til borgmester Jacob Bundsgaard, der jo skrev de flotte ord om, at afstanden mellem mennesker i hans kommune ikke må blive for stor.
Jacob Bundsgaard gør hverken afstanden større eller mindre i sit svar til busudvalget, men han pointerer, at sagen hører under Teknik og Miljø. Han opfordrer udvalget til at fortsætte dialogen dér eller henvende sig til medlemmerne i Teknisk Udvalg.

Af Birger Agergaard
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2020)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.