Lokalbladet 8541 fortalte i sidste nummer, at Aarhus Kommune har fået en ansøgning på et 44 hektar stort solcelle-anlæg umiddelbart op til motorvejen, øst for Løgten.

Screenshot 2021 03 10 at 09.15.42 
Men det viser sig nu, at omkring halvdelen af arealet er fredet i den såkaldte Grevelund-fredning, så det er et åbent spørgsmål, om der vil blive arbejdet videre med planerne, og om det vil være interessant for ansøgerne at gå videre med blot halvdelen af det oprindelige areal.
Beboerne på Grevelund, Marie-Louise Ladegaard Baun og Torben Baun, vil sammen med nabogårde arbejde på at få stoppet solcelleplanerne, blandt andet gennem en underskriftsindsamling. Malu Ladegaard Baun siger til 8541:
”Vi skal have det stoppet nu, inden sagsbehandlingen kommer for meget i gang. Kommunens temaplan for vedvarende energianlæg nævner selv, at solcellearealer ikke må være i strid med grundlaget for vedtagne fredninger.”
Hun og naboerne står bag en underskriftsindsamling, hvor borgerne får mulighed for at protestere digitalt.
”Vi vil sende underskrifterne til kommunen og fortælle, at det faktisk er et fredet område, som ansøgerne vil stille solcellepaneler op på,” siger Marie-Louise Ladegaard Baun.
Spurgt, om det er nok at få stoppet planerne på det fredede areal eller på hele ansøgningen, svarer hun:
”Det hele bør lægges ned. Det er i høj grad borgerne i Løgten, som skal se på solcellepanelerne. Og vi bor alle i et rekreativt område, som ikke bør smadres, bare fordi Studstrupværket ligger der i forvejen.”
Hun nævner desuden, at hele arealet ligger i kystnærhedszonen, som er på tre kilometer. I en sag fra Bornholm afgjorde Planklagenævnet, at regionskommunen ikke havde begrundet nok, at et planlagt solcelleanlæg skulle placeres 1,8 km. fra kysten.

Skrappe begrænsninger
I 1967 blev Grevelund-fredningen vedtaget, og den gælder stadig. Fredningen sætter skrappe begrænsninger på, hvad der kan bygges eller plantes på arealet. På hjemmesiden ”Fredninger”, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, hedder det:
”Baggrunden var en bevaring af det udsigtsrige landskab omkring Kalø Vig. I kendelsen hedder det, at arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand, og driften skal tage hensyn til landskabelige og naturvidenskabelige værdier. Tilplantning må ikke finde sted udenfor eksisterende haver. Levende hegn, trægrupper, enkeltstående træer og stengærder må ikke fjernes. Der er senere givet dispensationer til bygning af motorvej, opførelse af en vindmølle, bygning af en støjvold langs motorvejen samt etablering af en kunstig sø, forudsat at der ikke finder opdræt af vildt sted. Der er givet afslag på ombygning af gamle avlsbygninger til beboelse. Det fredede område er privatejet.”
I selve kendelsen fra Fredningsnævnet står blandt andet:
”… Herudover er det forbudt at opføre enhver art af bygninger, samt på arealet at anbringe eller opsætte beboelsesvogne, boder, skure eller andre indretninger, herunder master og tårne.”
Det er rimelig klar tale, skulle man tro.
Find hele kendelsen og baggrunden på www.fredninger.dk – søg på Grevelund.
Kan ikke fejes væk
Men ansøgningen kan ikke fejes væk uden nærmere sagsbehandling. Projektleder på VE-planen, Christina Friis-Hasché, oplyser, at alle konkrete ansøgninger sagsbehandles, og her vil fredningen naturligvis indgå som en del af sagsbehandlingen.
”Planafdelingen screener i første omgang ansøgningen og vurderer på den baggrund, hvorvidt en planproces for det konkrete projekt kan igangsættes eller om der skal gives et afslag. I en evt. planproces kan projektet bearbejdes, ift. relevante temaer – herunder også ift. en fredning. Herefter udarbejdes miljøvurdering og et forslag til hhv. lokalplan og kommuneplantillæg, som efterfølgende sendes i offentlig høring.”
Hun oplyser også, at det er Fredningsnævnet, der afgør, hvorvidt et projekt indenfor det fredede område kan gennemføres.
Er fredningskendelsen ikke ret klar – er solcellepaneler ikke en markant ændring af landskabet?
”Jo, men man kunne også opfatte projektet som reversibelt – altså at panelerne kan fjernes igen, og så er landskabet genskabt,” siger projektlederen.
Hvis der kun kan søges på det ikke-fredede areal, vil 20-25 hektar så være nok til et rentabelt projekt?
”Vores gængse anbefaling er mindst 50 hektar, men da det er et energiselskab, som søger, kan økonomien godt være anderledes, end hvis private søger,” oplyser Christina Friis-Hasché.

”Det er et no-go!”
Sebastian Jonshøj, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus, er ret klar i mælet:
”I forhold til den fredede del af arealet, så er det et no-go! Fredningsnævnet vil i givet fald skulle på besigtigelse, og her er vi høringspart, og vores udgangspunkt vil være, at der ikke kan placeres solcellepaneler i et fredet område.”
Spurgt, om projektet kan opfattes som ”reversibelt”, som VE-projektlederen nævner, svarer han:
”Det argument har jeg ikke hørt før! Jeg går ud fra, at solcellepaneler sættes op for at blive stående, så jeg opfatter dem ikke som reversible.”
Jonshøj siger, at der også kan være udfordringer med at få godkendt paneler på det resterende areal, idet det ligger i kystnærhedszonen, som rækker tre kilometer fra kysten.
”Beskyttelsen i kystnærhedszonen er ikke så restriktiv som strandbeskyttelse. Vi bakker generelt op om vedvarende energianlæg, men der skal være en begrundelse for at placere dem tæt på kysten. Og sker det, vil vi arbejde benhårdt på, at der skal være afværgeforanstaltninger, eksempelvis bevoksning.”

 

Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2021 eller andre artikler)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.