Natteravnene er igen på gaden

På gåturene møder Natteravnene mange unge, der gladelig krydser vejen for at sige hej til ”dem i de gule jakker med bolsjerne.” (Pressefoto) .
På gåturene møder Natteravnene mange unge, der gladelig krydser vejen for at sige hej til ”dem i de gule jakker med bolsjerne.” (Pressefoto) .

Af bestyrelsen for Natteravnene i Løgten-Skødstrup

I 8541 har vi i øjeblikket omkring 30 engagerede borgere, der har meldt sig som aktive Natteravne – og det er vi i bestyrelsen både glade for og stolte af. Det viser, at mange gerne vil tage et lokalt ansvar og være til stede for vores unge, der i stigende grad mangler steder at opholde sig i aftentimerne.

Vi ser de unge
Som Natteravn går man typisk 1-3 ture i løbet af halvåret mellem påske- og efterårsferien. Det er en hyggelig og meningsfuld måde at bidrage til lokalområdet, og det viser vores unge, at vi ser dem og bekymrer os om deres tryghed og trivsel.

Vi har i løbet af vinteren modtaget flere tilkendegivelser fra forældre i 8541, som ønsker at blive en del af Natteravnene, men hvis vi skal afsætte alle vores ture, vil vi gerne modtage endnu flere.

Vi har afholdt prøveture for nye frivillige i slutningen af april – det er her, man bliver introduceret til rollen og kommer godt i gang. Vi er hverken betjente eller vagtværn, – vi er blot på gaden for at sikre, at de unge har nogen, de kan komme og søge hjælp hos, hvis det er nødvendigt. Det er det heldigvis sjældent, men på gåturene møder vi mange unge, der gladelig krydser vejen for at sige hej til ”dem i de gule jakker med bolsjerne.”.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil gå
Som aktiv Natteravn melder du dig til gåturene via et link fra turplanlæggeren, hvor du har mulighed for at krydse de dage af, hvor du kan gå. Du kan desuden skrive et maks. antal ture, du ønsker at gå i perioden. Overskueligt og nemt.

Tidligere har vi haft lidt udfordringer med tilmeldinger til turene, fordi man skulle forpligte sig til lange perioder ad gangen. Det har vi nu ændret: Fremover kan man melde sig til kortere og mere fleksible perioder, hvilket gør det nemmere at planlægge. Skulle man blive forhindret i at gå på en tilmeldt aften, er der mulighed for at bytte gåturen med et  af de øvrige medlemmer – det er trods alt en frivillig indsats, vi udfører, og det skal altid være lysten, der driver værket.

Vær med til at gøre en forskel Det eneste det kræver er, at du udfylder en kort formular og fortæller, hvorfor du ønsker at blive Natteravn. Derefter bliver du kontaktet af lokalforeningen her i Løgten/Skødstrup i forhold til at komme på en prøvetur.

Læs mere og bliv frivillig på: socialtansvar.dk/natteravnene

Med over 3.500 frivillige fordelt på 140 lokalforeninger i Danmark, Grønland og Færøerne, er Natteravnene Danmarks største kriminalpræventive frivilligindsats. Og vi vil gerne have dig med!

Bestyrelsen
Efter den seneste generalforsamling i Natteravnene består bestyrelsen nu af Peter Carlsen (formand), Jimmi Harder Yde Christoffersen, Jesper Varming, Brian Elsborg og Stine Rohde.  

Læs hele majnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Børn og unge

Nu er der “kun” 1268 elever på skolen

Nu mærker Skødstrup Skole konsekvensen af, at der i de seneste år ikke er givet tilladelse til nye udstykninger i postnummer 8541. Så nu er der “kun” 1268 elever på skolen mod næsten 1350 for et par år siden.

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.

Lukas er færdig efter 10 timers arbejde – og Christiano Ronaldo er portrætteret med Rubiks terninger.
Børn og unge

10-årige Lukas ”maler” med Rubik-terninger

I et værelse i Skødstrup står et usædvanligt kunstværk: et stort portræt af fodboldstjernen Cristiano Ronaldo – lavet af præcis 1.000 Rubik’s Cubes.

Bag værket står 10-årige Lukas Berglund, som har kastet sig over at lave mosaikbilleder udelukkende ved hjælp af de farverige terninger.