Velkommen til Skødstrup Sogns Egnsarkiv.
Opdateret den 31. marts 2026 (månedens billede)
———————————————
Månedens billede april 2026

Skødstrup Sogns Egnsarkiv afholder
foredrag med Keld Christensen:
“Fra Vosnæs Pynt til landbetjent i Hornslet”
Torsdag den 16. april 2026 kl.: 19.00 i folkehuset Skødstrup.

Pris 20 kr. for støtteforeningens medlemmer og 40 kr. for ikke medlemmer.
Støtteforeningen byder på en øl eller vand.
Skødstrup Sogn har i mange år haft et Egnsarkiv, som en skare frivillige, interesserede mennesker tager sig af. Egnsarkivet råder over et stort materiale bestående af billeder, gamle kort, papirer, kirkebøger og folketællinger m.m. Arkivet dækker Skødstrup Sogn d.v.s. byerne Skødstrup, Løgten, Vorre, Segalt, Studstrup, Åstrup, Svinbo og Vosnæs.
Vores åbningstider:
Mandage fra kl. 15 – 17 undtagen på skolefridage.
Støtteforening
I 1996 dannedes Støtteforeningen for Skødstrup Sogns Egnsarkiv, som tager sig af aktiviteter omkring arkivet. Støtteforeningen udgiver hvert år en årskalender med billeder og historier fra Skødstrup Sogn, og af andre aktiviteter kan nævnes foredrag, museumsbesøg, byvandringer og udstillinger. Støtteforeningen har ca. 80 medlemmer.
Se under menupunktet ”BLIV MEDLEM”, hvordan man tegner et medlemskab.