Farvel til Løgtens bageri

Løgtenbageren med fortovsservering under Løgtenløbet i 2012
Løgtenbageren med fortovsservering under Løgtenløbet i 2012

Tekst og foto Thomas Nykrog

Den 20. december bliver fyraften hos bageren i Løgten noget særligt. Det bliver nemlig den sidste af slagsen. Efter 32 år på Grenåvej 778 lukker bageriet. Ejerne Hanne Poulsen og Jan Boe Pedersen har sat bygningen til salg. Parret ejer også søster-bageriet i Hornslet, og dette bageri lukkes samtidig efter 26 år.

Bageriet i Løgten har været en fast del af byen med lækre brød og kager, og igennem årene har bageriet rundhåndet sponsoreret mange lokale arrangementer. I 1995 sluttede ejerne sig til Guldbageren. 15 år senere meldte de sig ud igen og skabte selv deres sortiment, hvilket efter Deres udsendtes mening resulterede i et klart kvalitetsløft de følgende 15 år.

Bagerfaget er kendt for krævende arbejdstider, og Hanne og Jans planer går da også i retning af et sabbatår med masser af tid til familie og venner. Kommer der så en anden bager? Både butik og bageri trænger til en renovering efter så mange år, men vi har da lov at håbe… 

Nu skal Hanne og Jan prøve at have fri. Foto: Privat.
Nu skal Hanne og Jan prøve at have fri. Foto: Privat.
Julie Kierkegaard var en af Løgten bageriets mange friskbagte lærlinge. I 2023 vandt hun en fornem 2. plads i Europamesterskaberne i Skills.
Julie Kierkegaard var en af Løgten bageriets mange friskbagte lærlinge. I 2023 vandt hun en fornem 2. plads i Europamesterskaberne i Skills.

Læs hele decembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Kommuneplan-25 byvækst
Byggeri og bolig

Hvor kan der bygges?

Kommuneplan 2025 angiver steder, hvor der på sigt kan bygges i postnummer 8541