Fortjent frivilligpris til Nicolai Holm

Helt fortjent fik Nicolai Holm Rasmussen fra SSF Fodbold den nyindstiftede frivilligpris fra AGF. Det glæder bestyrelsen i Skødstrup Fodbold, som havde indstillet den initiativrige næstformand, træner og fodboldskoleleder til prisen.

I indstillingen hed det blandt andet:

”Nicolai har et helt uovertruffet engagement i Skødstrup Fodbold, og det er de færreste der forstår, hvordan han kan have overskud til en så stor arbejdsindsats i frivilligt arbejde.

Nicolai er som det første ungdomstræner i klubben og har været det i 13 år, siden han selv var 14 år gammel. Pt. er han cheftræner for klubbens U15 drenge og U19 drenge.

Mest beundringsværdig er Nicolais arbejde med klubbens egen årlige fodboldskole.

Nicolai har været med fra fodboldskolens begyndelse i 2007 og har været leder af fodboldskolen siden år 2010. Det er en fodboldskole med enorm succes. Skolen er vækstet fra 45 deltagere i 2007 til, at der de sidste flere år har været omkring eller over 200 deltagere.”

Indstillingen, som remser en række andre af Nicolais initiativer og indsatser op, slutter med:

”Alt i alt er Nicolai er fantastisk 27-årig gut, som de sidste 10-12 år givet så meget til klubben, at det nærmest er ubeskriveligt, hvor stor betydning han har haft for Skødstrup fodbold. På denne baggrund indstilles han til Frivilligprisen 2019.”

”I Skødstrup Fodbold synes vi naturligvis, at det er fuldt fortjent, at Nicolai hædres med denne pris,” siger bestyrelsen.

Udover den store ære til Nicolai, modtager klubben træningsudstyr fra Hummel til en værdi af 25.000 kr.

AGF: Fokus på de frivillige

Af Birger Agergaard

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (oktober 2019)

AGF har indstiftet prisen for at sætte fokus på det frivillige arbejde og påskønne de frivilliges store engagement.
”Det er den frivillige arbejdskraft og ildsjælene, der sørger for idrætstilbuddene ude i de østjyske fodboldklubber og idrætsforeninger. Det er mennesker, der gør en uundværlig indsats i deres klub eller forening,” hedder det i begrundelsen fra AGF.
En del af prisen består af fodboldudstyr fra hummel til en værdi af 25.000 kr. til Skødstrup SF.

Relaterede artikler

Livsstil & Familieliv

Issvømmer: Jeg er nok lidt kuldskær

Elisabeth Jacobsen fra Skødstrup deltog den 23.–25. januar for tredje gang i DM i issvømning. Temperaturen i Faaborgs havnebassin var 0,6 grader. Ret meget koldere bliver vandet ikke.

Magnus Holm passer målet og får ros, når han redder.
Krop og sundhed

De er +65 og har stadig boldøje

Tempoet er behersket og bevægelserne en anelse stive. Men ihærdigheden og boldøjet er intakt, når fodboldspillerne fra Old boys +65 mødes mandag aften til en omgang træning på banerne ved Studstrup.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.