Skip to content

Frivillig(hed)

Af Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

På Grundlovsmødet i Skødstrup Sognegårds dejlige have kom talen ind på Grundloven og foreningsfriheden. De fleste foreninger er sikkert dannet uden tanke på Grundloven, men mere med formålet at dyrke, fremme eller beskytte fælles interesser.

Der er mange foreninger i 8541:

Bladet 8541 – Flagallén – Borgerforeninger – Sportsforeningen med alle underafdelingerne – Erhverv 8541 – Menighedsrådet – Grundejerforeninger – Skakklubben – FDF – Forældrebestyrelser i skole og institutioner – Teaterforeningen – Rosenkavalerne – Rosenquilterne – aktiviteter omkring Lokalcenter Rosenbakken – Kor – Kunstforening – Brugshundeforeninger – Hækkeklipperne – De kreative – Egnsarkivet.

Og der er sikkert mange flere. Nogle med klart definerede opgaver på forhånd, andre opstår, fordi nogle borgere ser, at der kan gøres en forskel.

Foreningerne er baseret på frivillighed, og de er guld værd for byen, hvor vi mødes på tværs. Frivillighed er det, som driver et lokalsamfund som 8541. De mange forskellige fritidstilbud kommer ikke af sig selv, men forudsætter, at du og jeg i fællesskab stiller tid til rådighed for at skabe aktiviteter i vores lokalsamfund.

Åben by

Open-by-Night hvor de erhvervsdrivende stiller op med boder, aktiviteter og gode tilbud til byens borgere, er netop afholdt. Det traditionelle motionsløb for hele familien blev, trods startvanskeligheder, skudt i gang igen i år. Der er ingen tvivl om at fællesskabet bar og motiverede, for det er sjovt at være sammen om sagen.

Sct. Hans

Sct. Hans blev i år festligholdt med sange, kaffe og kage i Studstrup. Bålet blev aflyst pga. det tørre klima, og det er ikke sket før, beretter Borgerforeningen.

Jernaldervejen

Mange fandt vej til Jernaldervejen en dejlig lørdag eftermiddag i juni. Vejen blev behørigt indviet med taler af sognepræst Erik Søndergård, arkæolog Mads Kähler Holst fra MOMU samt borgmester Jakob Bundsgaard, og dernæst betrådt. Dette flotte stykke kulturhistorie var aldrig kommet frem i lyset, hvis ikke så mange frivillige havde bidraget med arbejdskraft og donationer.

Der er mange måder at være frivillig på, men for alle gælder, at frivillighed er et engagerende fællesskab. Vi ses på fodboldbanen, i hallen, i FDF’ernes hus, på skolen, i institutionen og alle de andre steder.

Læs også månedens frivillighistorie side XXX

Relaterede artikler

Kultur

Blodbøgen brusede

Lørdag den 30. august kunne omkring 1000 publikummer i strålende sol nyde gratis adgang til det flotte årlige arrangement.
Der var musik og børneunderholdning fra middagstid, især for de helt unge, og senere på aftenen et mere voksent program.