Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Hold 02: Springbanditterne, mix 1. - 2. klasse. Onsdag kl. 17.00 - 18.00 - 8541

Hold 02: Springbanditterne, mix 1. – 2. klasse. Onsdag kl. 17.00 – 18.00

v/ Janni Yde Jensen og Anna Præstegaard

Går du i 1. – 2. klasse efter sommerferien og har du lyst til at komme og springe og lege, så er dette hold noget for dig.
Vi skal øve os på forskellige spring som håndstand, vejrmøller, kraftspring, salto og flere andre spring på måtte, trampolin og airtrack. Udover det skal vi lege, lave styrkeøvelser, øve balancen og have det rigtig sjovt med hinanden.

Vi glæder os til at lære nye børn at kende og til mange gode oplevelser med en flok glade gymnaster.

Hilsen Janni og Anna

Janni Yde Jensen
Jeg bor i Skødstrup med min mand og tre drenge på 10, 13 og 15 år. Er uddannet og arbejder som lærer, underviser blandt andet i idræt. Har trænet Springbanditter de sidste 4 år. Har tidligere trænet både mor/far/barn-hold, spring-rytme og voksenhold i aerobic i det midtjyske. Ser frem til en ny sæson, hvor vi skal give den gas og ikke mindst vise hvor dygtige vi er blevet til marts.

Anna Præstegaard:
Jeg er 15 år og går i 9. klasse. Jeg har gået til gymnastik siden jeg var 2 år, hvor jeg både har sprunget, lavet rytme og dans.
Jeg har været træner/hjælpetræner i Skødstrup gymnastik i 3 sæsoner, først på Hoppelopperne og de sidste to år på Badutspringerne.
Jeg glæder mig til i år både at have Springbanditterne 1.-2. kl. og 5.-6. klasse Dans/rytme.  

 

 

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Søn banker far

Isaac Fisker Sørensen scorede hattrick under sommerens DM i papirfly! Her gjaldt det om at flyve længst muligt i lige linje på en indendørs bane med et hjemmelavet fly.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Carsten Karkov, tv, er blevet ansat som ny træner for SSF’s hold i Jyllands-serien. Henrik Skov, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig for fodboldafdelingen, ses t.h. (foto privat)
Sport & Fritid

Nye mål for fodbolden i SSF

Med mere end 700 aktive medlemmer er fodbold den største afdeling Skødstrup Sportsforening, SSF. Afdelingen fik for halvandet år siden en ny bestyrelse på 10 medlemmer, som siden har arbejdet på at udvikle fodboldklubben for at skabe de bedste betingelser for at spille fodbold i Skødstrup.