Minister besøgte Vosnæs – uden dialog

”…vindmøllernes simple, ordnede opstilling og ensartethed vil give indtryk af et roligt teknisk anlæg, der passer ind i det eksisterende landskab.” Sådan lød kommunens og nu også ministerens argument. (arkivfoto, som viser fejl i visualisering)

Af Birger Agergaard

Syddjurs-borgmesteren erklærede sig i sidste uge meget skuffet over, at ministeren for by og landdistrikter, Signe Munk (SF), ikke tog sig tid til at besøge Vosnæs, før hun besluttede at ophæve kommunens protest mod vindmøller på Vosnæs.

Ministeren VAR faktisk ved Vosnæs og i Havhuse. Men hun var der uden at have nogen dialog med hverken Havhuse-borgerne eller borgmesteren.

Det fremgår af afgørelsen, som nu står at læse på Aarhus Kommunes hjemmeside. Aarhus fik som omtalt medhold i, at man kan fortsætte vindmølleplanerne.

Ministeren har før sin afgørelse forhørt sig skriftligt fra Syddjurs, fra Aarhus og fra SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning). Hun har herefter lænet sig mest ind imod argumenterne fra SGAV og Aarhus.

SGAV ”…vurderer, at vindmøllerne ikke påvirker kystlandskabets karakter og oplevelsesværdi i en sådan grad, at landskabsværdierne ikke længere opfattes klart.”

Samme ordvalg

På flere punkter er der enslydende argumenter fra ministeren og Aarhus Kommunes miljøredegørelse.

Eksempelvis: ”… at landskabet omkring Vosnæs bærer præg af andre omkringstående tekniske anlæg som højspændings- ledninger og Studstrupværket.”

Og: ”…vindmøllernes simple, ordnede opstilling og ensartethed vil give indtryk af et roligt teknisk anlæg, der passer ind i det eksisterende landskab.”

Samt: ”…afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde til naboerne i planområdet er overholdt, herunder for sommerhusområdet Havhuse.”

Om besøget i Havhuse skriver hun: ”Jeg er dog enig i, at de roterende vindmøllevinger kan opleves som forstyrrende for landskabsbilledet, når man ankommer til sommerhusområdet, men bevæger man sig længere ind mod sommerhusene, vil vindmøllerne i baggrunden blive mindre synlige.”

Relaterede artikler

Ukategoriserede

Brug et par timer i kamp mod sclerose

Lige nu har knap 20.000 danskere diagnosen sclerose. Danmark har dermed den højeste forekomst af sclerose i verden i forhold til indbyggertallet. Stigningen skyldes dels, at danske læger er dygtige til at diagnosticere sygdommen, og dels,

Det grønne område og søen i forgrunden hører til Tronkærgårdsvejs grundejerforening – hvor dyrt bliver det mon fremover at have dette friareal? (I baggrunden ses Plejehjemmet Kløvervangen, foto Birger Agergaard)
Byggeri og bolig

Bliver det dyrere at drive grundejerforening?

Hvad sker der fremover, når grundejerforeninger skal betale grundskyld af grønne områder? I de seneste måneder har der været mange historier i pressen om grundejerforeninger, som har fået store opkrævninger. Ikke underligt, at mange grundejerforeninger spørger, hvordan det kommer til at gå, når den ekstra regning dumper ind ad døren.

Niklas’ korte videoklip kan ses på Instagram, Facebook og TikTok. Flere af videoerne har mere end en million visninger af plat, hyggelig Skødstrup-humor.
Ukategoriserede

Niklas kan få de fleste til at grine

Niklas Jakobsen fra Studstrup er komiker og skuespiller og har gjort lynkarriere på Instagram og andre sociale medier med sine sjove videoklip, hvor han kærligt gør grin med karakterer og personer, de fleste af os kan genkende.