Tryg og sikker på vejene?

Hvornår føler trafikanter sig trygge på veje og stier? Her tænkes på de svageste i trafikken: gående og dem på cykel. De er trygge og sikre, når trafikanterne omkring (læs bilisterne) agerer i overensstemmelse med færdselsloven og kører efter forholdene som også nævnt i en af de første paragraffer i loven. På Grenåvej betyder det max. 50 km/t, og 40km/t fra Bytorvet mod nord.

Til eftertanke: en strækning på 5 km (= Grenåvej indenfor byskiltet) køres på 7,30 minutter v/40 km/t; 6 minutter v/50 km og 5 minutter v/60 km.

Så hvorfor køre stærkt?

Der er kommet flere trafikanter i Skødstrup. Det siger både trafikmålinger og vores egen oplevelse, når vi er ude i trafikken. Trafikmålingerne fortæller også at der køres for stærkt mange steder i byen, især på Ny Studstrupvej, Grenåvejs nordlige del og ved indkørsel i byen.

Børn og unge er en særlig sårbar gruppe i trafikken, hvilket i høj grad skyldes manglende færdigheder og rutine. 

Tænk over din adfærd i trafikken. Løft foden fra speederen og hav øje på dem  omkring dig, og tag så godt imod de nye trafikanter, som snart er på vej til skolen.

Af Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2020)

Relaterede artikler