Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog
Aarhus Kommune har store ambitioner med at beskytte drikkevandet og samtidig skabe mere natur.
Området mellem Løgten og Vorre er en del af ambitionen, og der står i den nye kommuneplan og i kommunens klimaplan, at der her skal være en vand- og naturpark og ikke nødvendigvis dyrket mark. I området er der flere vandboringer, blandt andet to boringer ved de tre vindmøller.
Hvordan parken konkret kommer til at se ud, er ikke naglet fast med søm endnu, og med den forholdsvis lille størrelse er det heller ikke det projekt, der ligger først for.
Det oplyser programleder for kommunens vand- og naturparker, Peter Søgaard, til 8541-Bladet.
”Det er 4000 hektar, der er i spil i kommunen, og vi er begyndt med de områder, hvor investorer har vist størst interesse. Men Klimaplanen fortæller os, at vi er færdige i 2030, og det arbejder vi efter.”
Når den tid kommer, går Peter Søgaard og andre i gang med at kontakte lodsejere, og der kan laves frivillige aftaler med landmænd, eller en investor (eksempelvis Hedeselskabet) eller kommunen selv kan udvikle vand- og naturparken.
”I nogle områder kan det ske ved skovrejsning eller et andet naturprojekt, eller der kan fortsat være landbrugsdrift, forudsat at området ikke er sårbart for drikkevandet. Hvis området er sårbart, kan der ikke sprøjtes,” fortæller Peter Søgaard.
I kommuneplanen kan man se, at det er hensigten at omdanne området mellem Vorre og Løgten til et rekreativt område med bevoksning og motionsstier. Til det siger programlederen:
”Stier er noget af det dyreste at lave. Men det kan være noget, som lokalsamfundet søger fondsstøtte til.”
Er der risiko for, at det slet ikke bliver til noget?
”Vi skal opfylde klimamålene, så det bliver til noget.”
Peter Søgaard tilføjer, at han er klar over, at det skrånende areal ned mod Løgten nogle gange medfører en strøm af regnvand ned gennem haver og veje. Også det vil være en grund til at lave naturparken, og tilpasse den, så villaejerne slipper for uønsket vand.
Godt initiativ
Hos Løgten-Skødstrup Vandværk har de endnu ikke hørt fra kommunen omkring vand- og naturparken. Men når det sker engang, er formand Lars Dürr Jakobsen både positiv og afventende:
”Det er helt klart nummer et at stoppe al sprøjtning ved vandboringer. Vi har selv lavet en ny boring i Vosnæs Skov, hvor vi er sikre på, at der ikke sprøjtes. Hvis der indføres sprøjteforbud ved boringerne mellem Løgten og Vorre, så begynder det at ligne noget. Men vi skal gerne have arealet vest for Vorre med, for det er også vores vandindvindingsområde.”
Det drikkevand, som Løgten-Skødstrup Vandværk sender ud til forbrugerne, er rent og overholder alle grænseværdier. Vandet ligger dybt og under et beskyttende lerlag.
”Men det, vi ikke ved, er om der kan være sprækker i lerlaget, som gør, at der alligevel kan komme pesticider ned til boringerne. Det vil kræve komplicerede undersøgelser, og derfor har vi jo ingen viden, om der er om 10, 30 eller 80 år kan være sprøjterester, der når ned til drikkevandet,” siger Lars Dürr Jakobsen.
Derfor mener vandværksformanden, at det er vigtigt at gøre al jord over vandindvindingsområdet sprøjtefrit.
Økologisk og konventionelt
I dag dyrkes noget af den jord, som ligger over vandværkets magasiner, økologisk, mens andet jord dyrkes konventionelt, dvs. med sprøjtning.
Asger Overgaard hjælper i dag sin svigersøn med landbrugsdrift, og noget af jorden ligger i vandindvindingsområdet. Jorden dyrkes økologisk, så der sprøjtes ikke og gives ikke kunstgødning, men der tilføres gylle.
Gylle får også skyld for at medføre nitrat i drikkevand, men det er især i områder, hvor der ikke er et beskyttende lerlag. Ifølge Aster Overgaard bliver gyllen hurtigt omsat og binder sig i jorden.
