2025 var et hedt boligår

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
2026 startede koldt, men for Ejendomsmæglerfirmaet Frandsen og Anders Kovsted var 2025 et hedt boligår.

Af Birger Agergaard · Foto: Thomas Nykrog

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.

”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted, der er partner og afdelingsleder i Skødstrup-afdelingen af ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

For den lokale afdeling har det også været et rigtig godt år. Anders Kovsted oplyser, at forretningen i løbet af året blev den mest sælgende i postnummeret 8541.

”Vi åbnede forretningen i august 2023 uden nogen boliger til salg. Vi så et hul i markedet, fordi der var en del ikke-lokale ejendomsmæglere, som solgte ret mange boliger her. Dem ville vi gerne give et godt lokalt alternativ til, når boligen skal sælges,” fortæller han videre.

Ejendomsmaeglere
260112 Anders Kovsted 03

Mødes i Brugsen
Recepten er at være lokal og bo i lokalområdet.
”Det betyder alt. Her mødes vi i Brugsen, vi har kontakt via vores børns skolegang, og det giver forankring i lokalsamfundet. Nu er jeg også selv en lokal ildsjæl, som ikke kan tie stille,” smiler Anders Kovsted og nævner, at han er formand for en lokal grundejerforening (Løgten Østervej) og sidder i bestyrelsen for fonden Midtpunktet.

”Lokalkendskabet giver gode forudsætninger for vores kunders boligsalg. Og det virker. I hele 2025 havde vi en salgsrate på 97,7 %. Det er det nærmeste, man kommer på en garanti for at få solgt sin bolig – og langt over gennemsnittet i byen.”

I løbet af året har mæglerbutikken fået større lokaler, men stadig på Bytorvet i Løgten. De første lokaler var for små, så nu er der albuerum til at fortsætte den flotte udvikling.

Ikke nødvendigvis med flere ansatte, for de tre nuværende medarbejdere kan overkomme opgaverne og holde det gode serviceniveau, siger afdelingslederen.

”Vi drømmer da om at blive flere – engang!”

Læs hele februarnummeret 2026 på PDF


Læs hele februarnummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.