Vov det ene øje

Schæferhundehvalp ligger "dæk" og spidser ører
Schæferen Kato var lutter øren

Tekst og foto Niels Dal

En halv snes hunde og deres ejere havde snuset sig frem til hundetræning på Berberisvej 18A i Skødstrup.

Lasse Bomholt og Louise Kold-Petersen har nemlig startet hundetræning på adressen, som er en tom kommunal grund.

”Her kan alle komme med deres hund. Stor eller lille. Trænet eller utrænet. Vi møder hund og ejer i øjenhøjde hvor de står og tager fat på såvel lavpraktiske som mere ambitiøse ønsker om hundetræning,” siger Lasse.

Et forum for hunde
Ideen er overordnet at skabe et ’hundeforum’, hvor man kan dele viden og erfaringer.

Lasse Bomholt, der som den eneste på dagen ingen hund havde – ny hvalp ankommer om fire uger – har været fuldtidshundefører i forsvaret i mere end 15 år og har været i krigszoner med hund. Han er instruktør- og adfærds-uddannet i hundeverdenen og holder tillige foredrag om hundeadfærd.

”Louise og jeg sigter på at mødes med hundeejere hver anden søndag i lige uger kl. 15. Foreløbig her på adressen men måske senere i et skovområde eller lignende.”

Lasses CV kan se overvældende ud, men som han siger:

”Vi ønsker at hjælpe alle, hvad enten det drejer sig om at få hunden til at gå ordentligt i snor, komme når man kalder, ligge stille i kurven – eller måske lidt ’søgearbejde’ med markering af genstande eller personer.”

Du kan læse mere i Facebookgruppen ’8541 borger til borger’ og Lasse kan også træffes på tlf. 28 48 07 00.

Læs hele majnummeret 2024 på PDF

Louise Kold-Petersen og Lasse Bomholt byder velkommen til hundene og deres ejere.
Louise Kold-Petersen og Lasse Bomholt
byder velkommen til hundene og deres ejere.
Hundetræning. Boxeren "Kelly"
Kelly var en af ”eleverne”.

Relaterede artikler

Familien stod parat med tårer og flag i San Sebastian.
Krop og sundhed

Hvem cykler 4.200 kilometer fra Skødstrup?

Hvem cykler 4.200 kilometer for at udforske friheden? For mig begyndte eventyret i Skødstrup, hvor jeg bor med min familie og har trænet på de lokale veje i årevis. En stille, insisterende tanke blev til handling: Jeg sagde farvel til det trygge arbejdsliv og pakkede cyklen. Ikke som flugt, men som et bevidst valg om at slippe rutinen og lade nysgerrigheden rulle.

Magnus Holm passer målet og får ros, når han redder.
Krop og sundhed

De er +65 og har stadig boldøje

Tempoet er behersket og bevægelserne en anelse stive. Men ihærdigheden og boldøjet er intakt, når fodboldspillerne fra Old boys +65 mødes mandag aften til en omgang træning på banerne ved Studstrup.

Livsstil & Familieliv

Issvømmer: Jeg er nok lidt kuldskær

Elisabeth Jacobsen fra Skødstrup deltog den 23.–25. januar for tredje gang i DM i issvømning. Temperaturen i Faaborgs havnebassin var 0,6 grader. Ret meget koldere bliver vandet ikke.