Højt humør og huller i maven

Bladet besøgte Laura Ciuksyte, mens hun gjorde klar til at åbne sin nye butik.
Bladet besøgte Laura Ciuksyte, mens hun gjorde klar til at åbne sin nye butik.
Italienske specialiteter på Butikstorvet

Af Birger Agergaard

Laura Ciuksyte havde travlt, som i meget travlt, men humøret var højt, da vi i starten af februar besøgte hende midt i en stor mængde spændende kasser, som i løbet af meget kort tid skulle blive til en flot butik med italienske specialiteter.

”Jeg har da huller i maven nogle gange, for det er ret meget ud af min comfortzone,” smiler den 39-årige litauisk-fødte kvinde. Hun er sprunget ud som selvstændig erhvervsdrivende ved siden af sit job som direktionsassistent. Privat bor hun med sin familie på Skødstrupbakken.

Men hun nåede det, takket være god hjælp fra familien og fra forældrene, som stadig bor i Litauen. Når dette blad udkommer, er ”Prima Porta” åbnet på Butikstorvet i Løgten. Laura Ciuksyte har overtaget lejemålet fra Ejendomsmæglerfirmaet Frandsen, som er rykket i større lokaler på samme torv.

Hvorfor Italien?
Vi skal lige høre forklaringen på, at en kvinde født i Litauen åbner en butik i Danmark med lækre ting fra Italien?

”Jo, mine forældre var ansat på den vatikanske ambassade i Vilnius, og far lærte italiensk og begyndte ved siden af at importere italiensk vin til kirker i Litauen.  Jeg flyttede til Danmark for 12 år siden, læste på Aarhus Universitet, fik en dansk mand og tre børn. Så opstod ideen om – med mine forældres hjælp – at importere italienske varer og sælge dem her i nærområdet,” fortæller Laura. Forældrene importerer fortsat vin og specialiteter til deres to butikker.

Vin, pasta, snacks, kager og oste er noget det, som hun lægger fra land med. Alt sammen noget, der kan puttes i gavekurve. Hun har mange ideer for fremtiden, ikke kun at udvide med skinke, pølser og den slags, men også at være vært for arrangementer med f.eks. kunst og litteratur i butikken, hvortil Laura passende kunne servere noget tapas med god vin til. Eller noget helt tredje!      

Laura Ciuksytes forældre har erfaring med importerede vine og lækkerier fra Italien – og den benytter hun sig af.
Laura Ciuksytes forældre har erfaring med importerede vine og lækkerier fra Italien – og den benytter hun sig af.

Weekendåbent i starten
Den første tid vil Laura være alene i butikken, og da hun indtil videre beholder sit lønnede job, bliver åbningstiden primært i weekenden. Hendes drøm er at gøre Prima Porta til sin fuldtidsbeskæftigelse.

Læs hele martsnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.