Ro i maven som aktieinvestor?

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.

Af Birger Agergaard – Foto Thomas Nykrog

I morgen kan der udbryde en ny pandemi eller en finanskrise, som får aktierne til at styrtdykke. Eller måske åbner Hormuzstrædet, og Trump fjerner sine toldtariffer, så værdipapirerne igen kan flyve?

Ingen ved det, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Han og ægtefællen Sandra Buhl flyttede fra Risskov til Skødstrup for et halvt år siden og fandt ro og natur herude. Arbejdsværelset i villaen er udformet som et studie, hvor Kasper med professionelt udstyr optager videoer til sine 50.000 følgere på YouTube, Instagram og Facebook.

Chefer i folks egen økonomi
Kanalen hedder Økonomichefen, og med det mener Kasper ikke sig selv, men de mange følgere, der skal klædes på til at blive chefer i deres egen økonomi. Det sker gennem videoer, hvor han underviser inden for alle mulige temaer om penge og aktier.

”Inden jeg startede, skrev jeg 400 ideer ned til, hvad videoerne kunne handle om. De 280 handlede om økonomi og investering, så det blev det, som min kanal skulle handle om.”

Kasper lægger vægt på ordet undervise. Han kan ikke hyres til at rådgive om aktier, men kan til gengæld formidle sin viden om forskning inden for investering og om, hvilke strategier der virker. Investorer skal klædes på til at tage egne og kompetente beslutninger. 

Begynderfejl
”Begyndere begår ofte den fejl, at de køber enkeltaktier, og de fleste af dem taber penge. For de fleste aktier falder i det lange løb, mens det er under halvdelen, der driver aktiemarkedet opad,” fortæller Kasper.

Selv får han ro i maven ved at investere bredt og at vide, at selv om aktiemarkedet går op og ned, så er aktier i det lange løb bedre end at have penge i banken.

Den viden formidler han i videoerne, og han kan sit kram. Med en Ph.d. i IT og kurser i forskningsformidling lægger han vægt på, at kilder og forskning er på plads, men videoerne skal skrues sådan sammen, at alle forstår dem.

Mens han taler i videoerne, illustrerer Kasper pointerne med grafer og lagkagediagrammer.

For at økonomi ikke skal opfattes som alt for kedeligt, sætter Kasper sig nogle gange ud i haven og optager såkaldte ”shorts” – det er korte videoer om et enkelt emne.
For at økonomi ikke skal opfattes som alt for kedeligt, sætter Kasper sig nogle gange ud i haven og optager såkaldte ”shorts” – det er korte videoer om et enkelt emne.

Hvordan tjener han penge?
Det er alt sammen gratis undervisning. Så hvordan tjener Kasper penge til livets ophold?

”Videoerne giver mig nogle kontakter til folk eller organisationer og virksomheder, der gerne vil vide mere. Til det har jeg Aktieuniversitetet, hvor jeg holder kurser og foredrag på nettet om at investere.”

Kasper Jakobsen – hellere være tålmodig end aggressiv i investeringerne.
Kasper Jakobsen
– hellere være tålmodig end aggressiv i nvesteringerne.

Kasper Jakobsen bliver også spurgt af virksomheder, om han vil lave videoer om specifikke emner, og dem får han honorar for, samtidig med, at videoerne deklareres med navnene på dem, der betaler. Han har blandet andet formidlet komplicerede skatteregler for Skattestyrelsen.

Aggressiv eller tålmodig?
Han tjener naturligvis på sine egne aktieinvesteringer. Den første million kom hjem ved ”aggressive investeringer”, som han selv kalder dem. Der var altså en del held indblandet, så det er ikke den strategi, han anbefaler. Tålmodighed giver langt ofte bedre resultater, understreger han.

Til daglig sidder han på hjemmekontoret, og nogle aftener holder han ”liveshows” på nettet for dem, der har tilmeldt sig et emne.

”Jeg har et stort socialt netværk, men til daglig kan det godt være lidt svært at være alene om arbejdet. Der er meget, man skal beslutte selv. Så jeg er altid glad for at lave samarbejder. Jeg er meget taknemmelig for at have det her som levevej, og jeg håber vi en dag også kan få økonomi på skoleskemaet, så flere får styr på det tidligere i livet.”

Læs hele juninummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.