Sådan – næsten – ser ny bymidte ud

Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.
Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.

Af Birger Agergaard

Lokalplanen er ikke klar endnu til høringsfasen, men det er så tæt på, at man nu kan se, hvordan den nye bymidte i Løgten vil tage sig ud.

Næsten! For skitsen her på siden er ikke nødvendigvis den endelige. Byplanlægger og arkitekt Lene Damgaard, Aarhus Kommune, understreger, at det er en skitse, som kan bruges til at danne sig et indtryk af, hvordan området kan udvikles.

Efter sommerferien ventes Aarhus Byråd at tage stilling til lokalplanforslaget, og herefter sendes det i offentlighedsfase. Man kan følge arbejdet på lokalplanportalen aarhus.viewer.dkplan.niras.dk – søg på lokalplan 1252.

Der er løbet meget vand i åen siden 2019, hvor udvikleren Fabulas på ejerens vegne bad kommunen om at udarbejde en lokalplan. Der har været mange forhandlinger, planændringer og forhindringer, men nu kan der næppe opstå ret mange flere forsinkelser.

Løgten Bymidte projekteres af HPD Group i samarbejde med Fabulas.

Områdets bygninger har været forsømte længe, fordi man har vidst, at de skal rives ned på et tidspunkt. Lejemålene er billige, idet lejerne skulle kunne siges op med kort varsel. Lars Sørensen ejer bygningerne, der skal rives ned.

Når byggeriet om nogle år er færdigt, er der ca. 10.000 kvm. til boliger og ca. 1300 kvm. til erhverv.

Læs hele juninummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Visualisering af "spansk" trappemiljø ved Netto i Løgten
Attraktivt bymiljø

Løgten får en “spansk trappe”

Uformelt mødested: Det lidt kedelige Netto-hjørne i Løgten får en ordentlig overhaling i år. Der skal plantes træer og andet grønt, og ikke mindst får 8541-borgerne et nyt samlingssted i form af en “spansk trappe”.

Legeplads for børn eller siddeplads? Begge dele!
Attraktivt bymiljø

En lille gåtur langs banen?

Har du mon allerede været forbi den lille, nye bypark langs banen bag Netto? Den er færdig nu, og man kan vælge mellem den lige vej (billedet) og en snoet vej, som krydser ind og ud af hovedstien.

Sokkehuset marts 2022   
Byggeri og bolig

470 dage senere…

Som mange vil huske, lå Sokkehuset ved busstoppestedet på Grenåvej overfor Rosenbakken. Sokkehuset var en kommunal institution, der med tiden blev ødelagt af blandt andet skimmelsvamp. Vi skrev siden et par artikler om først, hvorfor huset ikke var revet ned et år efter det blev forladt. Og efter endnu et godt stykke tid: Hvornår ville man dog begynde at bygge på det hul, der opstod, da huset endelig blev jævnet med jorden.