Studstrup mødes om vindmøller 5. august

Kort: Sigtelinjer Studstrup-Vosnæs
Tre møller ved Vosnæs vil blive meget synlige og hørbare fra Studstrup.

Af Birger Agergaard

Studstrup Borgerforening kalder til borgermøde om de måske kommende vindmøller ved Vosnæs. Det holdes tirsdag 5. august kl. 19. Alle borgere er velkomne. Mødet holdes på Grønmosegård, Studstrupvej 13.

Foreningens formand Louise Gjerlev Mønster forklarer, at der kun er ca tre kilometer fra Vosnæs til Studstrup, og da den lavfrekvente lyd og infralyd går over vand, er en del borgere nervøse for, om vindmøllestøjen vil genere, og om der derfor er grundlag for at søge erstatning for værditab på deres boliger.

Ifølge Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs ligger Studstrup i en zone, hvor infralyden og den lavfrekvente støj kan være skadeligt for helbredet. Derfor bliver boligerne samtidig mindre værd – op til seks procent.

”Vi har inviteret Niels Rasmussen fra vindmølleforeningen til at forklare mere om støj, værditab og hvordan der søges om erstatning. Vores formål med mødet er at sørge for, at borgerne er nok informerede til at de skrive en ansøgning, men også at tale om, hvad de kan skrive i høringssvar,” siger Louise Gjerlev Mønster.

14. august er fristen for at søge erstatning for værditab. Samme frist gælder for høringssvar.

Relaterede artikler

Ukategoriserede

Grundlovsdag

Traditionen tro holder vi Grundlovsmøde og folkefest på plænen bag Skødstrup Sognegård. Kom og vær med til en festlig fejring af vores demokrati og vores frihedsrettigheder – og tag børnene med. De er Danmarks fremtid.

Det her er både bevaringsværdigt og et herregårdslandskab. Men hvis Aarhus Kommune kan godtgøre, at tre store vindmøller på den grønne mark i midten af billedet ikke væsentligt forringer landskabets karakter, - ja, så må de sættes op
Energi og miljø

Vindmøllesagen:

Afgørelsen om vindmøller eller ej ved Vosnæs er udsat, fordi landdistriktsminister Morten Dahlin (V) skal afgøre tvisten mellem Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune. Syddjurs har ikke følt sig hørt, selv om de fleste naboer til vindmøllerne bor i Syddjurs, og derfor har et samlet byråd nedlagt et såkaldt planveto i sagen.

Det grønne område og søen i forgrunden hører til Tronkærgårdsvejs grundejerforening – hvor dyrt bliver det mon fremover at have dette friareal? (I baggrunden ses Plejehjemmet Kløvervangen, foto Birger Agergaard)
Byggeri og bolig

Bliver det dyrere at drive grundejerforening?

Hvad sker der fremover, når grundejerforeninger skal betale grundskyld af grønne områder? I de seneste måneder har der været mange historier i pressen om grundejerforeninger, som har fået store opkrævninger. Ikke underligt, at mange grundejerforeninger spørger, hvordan det kommer til at gå, når den ekstra regning dumper ind ad døren.