Af Henrik Juul-Dam og Helle Boel
Lige nu har knap 20.000 danskere diagnosen sclerose. Danmark har dermed den højeste forekomst af sclerose i verden i forhold til indbyggertallet. Stigningen skyldes dels, at danske læger er dygtige til at diagnosticere sygdommen, og dels, at man nu om dage lever betydeligt længere med sygdommen, takket være meget succesfuld forskning, hvor økonomisk bidrag fra Scleroseforeningen spiller en afgørende rolle. Foreningen støtter årligt dansk og international forskning i sclerose med 18-20 millioner kroner.
Søndag den 13. september 2026 sender Scleroseforeningen derfor frivillige ud og banker på døre, og vi håber, at der igen i år vil blive tage godt imod indsamlerne på denne dag.
I ”8541-området” har vi i de senere år haft rigtig mange indsamlere på gaden, men vi har også ruter, vi ikke kunne få besat! Derfor efterlyser vi nu flere personer, der vil afsætte et par timer denne dag til at gå en (eller flere!) af de mange ruter i vores postnummer.
Hvis man er interesseret i at blive indsamler, skal man gå ind på foreningens hjemmeside. Scleroseforeningen.dk. Her kan man på en enkel måde finde sig en rute i lokalområdet. Er der problemer eller spørgsmål, er man velkommen til at kontakte indsamlingsleder Helle Boel, mobil: 28 35 79 92, mail: r.helle@jubii.dk eller frivillig medhjælper Henrik Juul-Dam, mobil 21 24 87 27 mail: hjd2710@gmail.com


