Kaløvig lider

Et dræbende tæppe af svovlbakterier, der lægger sig på havbunden under kraftigt iltsvind. Billedet er taget i 6,9 meters dybde (Foto Torben Hougaard: Det lille løb ved Kalø Slotsruin)
Et dræbende tæppe af svovlbakterier, der lægger sig på havbunden under kraftigt iltsvind. Billedet er taget i 6,9 meters dybde (Foto Torben Hougaard: Det lille løb ved Kalø Slotsruin)

Af Willi Nors

Havmiljøet i Kaløvig og Aarhus Bugt befinder sig i en kritisk og alarmerende tilstand. Rapporter fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viser, at området jævnligt rammes af omfattende og ødelæggende iltsvind. Kombinationen af store mængder næringsstoffer fra landjorden, høje sommertemperaturer og perioder med vindstille kvæler livet under overfladen.

De største udfordringer for havmiljøet

  • Iltsvindet i de indre danske farvande begynder nu markant tidligere på sæsonen. Kaløvig rammes ofte hårdt, hvilket tvinger fisk og bunddyr væk eller slår dem ihjel, når bunden bliver iltfri.
  • Den primære årsag til problemerne er udledningen af kvælstof, primært fra landbruget (cirka 70 procent), Samlet set udgør alle punktkilder (renseanlæg, industri, havbrug og overløb) cirka 10 procent af kvælstofbelastningen). Næringsstofferne skaber en eksplosiv vækst af alger, som skygger for lyset. Når algerne dør og falder til bunden, forbruger nedbrydningsprocessen alt ilten.
  • De store ålegræsenge, tangskove og stenrev, som naturligt hører til i Kaløvig, er i vid udstrækning forsvundet. Uden disse levesteder mangler fiskeyngel og mindre krebsdyr steder at søge føde og skjul.
  • Kemikalier og tungmetaller giver problemer overalt i vore indre farvande. I Aarhus Bugt/Kaløvig overskrider miljøfarlige stoffer grænseværdierne. (Eks. PCB 165 gange, Cadmium 5 gange og Kviksølv 3 gange.)

Lokale initiativer og håb for fremtiden
Selvom situationen under vandoverfladen ser sort ud, er der stor opmærksomhed på at vende udviklingen. Kaløvig og havet omkring Kalø Slotsruin indgår i et vigtigt habitatområde, og syv østjyske kommuner har indgået en fælles strategi i havsamarbejdet.dk for at reducere forureningen og genoprette den økologiske balance. Det langsigtede mål er at mindske kvælstofudledningen markant gennem nationale aftaler, etablere marine naturnationalparker og genskabe de tabte stenrev og ålegræsenge, så fiskelivet og den biologiske mangfoldighed kan vende tilbage.

Lovforslag L5 (omtalt som den nye gødskningslov), som blev vedtaget i Folketinget september 2026, er afgørende for genopretningen af havmiljøet i Kaløvig. Da Kaløvig er et af de områder i Danmark, der lider mest under tilbagevendende iltsvind, rammer lovens stramme miljøkrav direkte ned i den største lokale udfordring: udledningen af kvælstof.

Læs hele novembernummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Natur

Vejen til det gode aktivitetsområde

I december samledes flere hundrede mennesker for at genindvie stien rundt om Skødstrup Søndersø. Eva Tørnæs fra områdets aktivitetsgruppe bød alle velkommen til indvielsen af en ny og forbedret version af stien omkring søen. 

Energi og miljø

Jo, der er masser af fugle ved Vosnæs

Spørg Hother Hennings om fugle- og dyreliv ved Vosnæs, og du får svar. Han er naturvejleder, indehaver af Aros Adventure og amatør-ornitolog, og han bor et langt stenkast fra, hvor der planlægges vindmøller.

Her er udsigten fra en grund på Vildrosevej i Skødstrup. De selvvoksede birketræer er der i strid med udsigtsfredningen, men der er en manglende logik i selve fredningen, der gør det svært at komme af med træerne.
Natur

Skal der vokse skov midt i Skødstrup?

”Borgerne her er godt trætte af, at der er vokset en skov op midt i byen. Det har aldrig været planen, og kommunen må gøre noget.”
Sådan siger Søren Koops Forsberg, som bor på Vildrosevej i Skødstrup. Det er lige over for den såkaldte Trekantgrunden, som helt tilbage fra starten af 60-erne har været udsigtsfredet. Det vil sige, at der må ikke bygges eller plantes noget, som bliver over en meter højt.