Vejen til det gode aktivitetsområde

Borgmester Anders Winnerskjold klippede snoren til den bredere sti – og kommer gerne igen, når de næste projekter bliver til virkelighed.

Tekst og foto Marie Louise Weber-Esmann

I december samledes flere hundrede mennesker for at genindvie stien rundt om Skødstrup Søndersø. Eva Tørnæs fra områdets aktivitetsgruppe bød alle velkommen til indvielsen af en ny og forbedret version af stien omkring søen. 

Første etape i vores omfattende projekt ved Skødstrup Søndersø var at få plantet en frugtlund. Det deltog to 3. klasser i for nogle uger siden, assisteret af Asger Overgaards gravko. For projekterne skal være til gavn for os borgere og vores natur og miljø. Det kan kun lade sig gøre med hjælp fra lokale kræfter, som især er områdets lodsejere og fællesrådet. Dagens projekt har kun kunnet lade sig gøre, fordi lokale kræfter utrætteligt har påvirket kommunen og borgmesterens kontor til at støtte vores område med penge fra oplandspuljen.

Stedet hvor man hilser
Eva Tørnæs takkede lodsejere, skoleklasserne, kommunen og vores lokale aktivitetsgrupper for at engagere sig. Derudover blev det værdsat, at både Rema og Brugsen havde doneret småkager og gløgg.

Soendersoe sti eva toernaes
Eva Tørnæs fra aktivitetsgruppen bag Skødstrup Søndersø talte om det særlige ved området, væk fra byens tummel.

Det særlige ved dette område, selvom det kun er få hundrede meter fra Grenåvej er, at her hilser man på dem man møder, for i naturen er vi åbenbart lidt mere tilgængelige. Eva Tørnæs understregede, hvor vigtigt det er og fortsat vil være at fokusere på tilgængelighed for alle i disse projekter. Der er jo stadig et stykke vej igen før dette bliver et reelt aktivitetsområde, men vi ønsker, at en skaterbane engang kan realiseres i den ene ende, og at vi med en nøddelund kan binde området sammen med den folkeskov vi ønsker langs motorvejen.

Stiernes borgmester
Da borgmester Anders Winnerskjold fik ordet, kunne han kommentere, at han udover indvielsen af denne sti også for nylig indviede den historiske sti. Han var også så velinformeret, at han kendte til de projekter, Eva havde nævnt og dertil kunne tilføje fugletårn, repos ud i vandet, kikkehus i vandkanten og meget mere. Han ville, hvis det var muligt, gerne deltage i disse indvielser også. Det var vigtigt for Borgmesteren at bakke op om vores mange initiativer, for vores lokale drivkraft og det ejerskab vi tager for vores område.  

Danmarks Naturfredningsforening roste vores initiativer for at skabe mere fokus på brug af naturen.

Relaterede artikler

”Næste år skal vi ned at se, om der er æbler!”
Børn og unge

Plant et træ – eller syv

Området bag Søndersø i det sydligste Skødstrup fik den 7. oktober nyt liv, da elever fra 3A og 3D på Skødstrup Skole plantede syv frugttræer og en række frugtbuske. Projektet blev til med støtte fra foreningen Plant et Træ.

”Det er den her vej,” jubler Thora og fortsætter med at finde flere af de små nisser, der viser vej på nissestien.
Børn og unge

På skovtur med nisser

I december 2024 dukkede de første nisser pludselig op i den lille skov på sydsiden af Studstrup. Et par iøjnefaldende nisser markerede begyndelsen på byens første nissesti.

Natur

Fedtemøg

Fedtemøg er et udtryk for en ubalance i naturen, som optræder hver sommer. Fedtemøg er ækelt at vade igennem. Det er en tyk, slimet masse af døde og rådnende alger, som ser grimt ud og ødelægger enhver badetur. Og det kan lugte ganske forfærdeligt af råddenskab.