På skovtur med nisser

”Det er den her vej,” jubler Thora og fortsætter med at finde flere af de små nisser, der viser vej på nissestien.
”Det er den her vej,” jubler Thora og fortsætter med at finde flere af de små nisser, der viser vej på nissestien.

Tekst og foto Thomas Nykrog

Et par chokoladenisser i et hult træ, hvor stien sluttede, faldt i god jord hos Thora og Asbjørn.
Et par chokoladenisser i et hult træ, hvor stien sluttede, faldt i god jord hos Thora og Asbjørn.

I december 2024 dukkede de første nisser pludselig op i den lille skov på sydsiden af Studstrup. Et par iøjnefaldende nisser markerede begyndelsen på byens første nissesti.

Her kunne børn følge de små nisser, der gemte sig langs ruten gennem skoven, og til sidst nå frem til stiens afslutning. Mange voksne gjorde turen på cirka 500 meter til en ekstra oplevelse ved at fortælle nissehistorier, synge julesange, gemme slik ved slutningen eller måske selv efterlade en lille nisse på stien, som kunne følges med de andre.

Nissestien blev en stor succes blandt børn og barnlige sjæle, indtil alle nisserne forsvandt på én gang kort efter jul.

Vender de tilbage i år? Der plejer da at komme nisser til byen hvert år til jul, så det gør der. De lokale nisser synes, at det er lidt tidligt, når man nogle steder begynder at jule allerede i september. Så de er enige om at vise sig på Nissestien i Studstrup fra den 1. december.

Fra parkeringspladsen ved Fiskerhøj skal I gå de ca. 300 m langs stranden eller ad Studstrup Strandvej hen til, hvor skoven begynder, dreje ind ad skovstien og begynde at kigge efter nisser. Falder der meget sne, bliver nisserne usynlige og så er det bedre at blive henne på Fiskerhøj og kælke.
Fra parkeringspladsen ved Fiskerhøj skal I gå de ca. 300 m langs stranden eller ad Studstrup Strandvej hen til, hvor skoven begynder, dreje ind ad skovstien og begynde at kigge efter nisser. Falder der meget sne, bliver nisserne usynlige, og så er det bedre at blive henne på Fiskerhøj og kælke.

Læs hele decembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Lukas er færdig efter 10 timers arbejde – og Christiano Ronaldo er portrætteret med Rubiks terninger.
Børn og unge

10-årige Lukas ”maler” med Rubik-terninger

I et værelse i Skødstrup står et usædvanligt kunstværk: et stort portræt af fodboldstjernen Cristiano Ronaldo – lavet af præcis 1.000 Rubik’s Cubes.

Bag værket står 10-årige Lukas Berglund, som har kastet sig over at lave mosaikbilleder udelukkende ved hjælp af de farverige terninger.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

”Næste år skal vi ned at se, om der er æbler!”
Børn og unge

Plant et træ – eller syv

Området bag Søndersø i det sydligste Skødstrup fik den 7. oktober nyt liv, da elever fra 3A og 3D på Skødstrup Skole plantede syv frugttræer og en række frugtbuske. Projektet blev til med støtte fra foreningen Plant et Træ.