Bliv skribent på vores blad

Bladet 8541, som du har i hånden nu, er skabt af frivillige. Har du lyst til at være med til at lave det? Så er du mere end velkommen på skibet. Vi mangler især frivillige, der har lyst til at skrive om det, der sker i vores område.

Som skribent har du stor indflydelse på de emner, vi skal skrive om. Og der er nok at skrive om, for 8541 er et stærkt og aktivt lokalsamfund med mange foreninger, aktiviteter og spændende mennesker.

Mange foreningsaktive og ildsjæle skriver allerede i bladet, men vi kunne godt tænke os at være flere.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt redaktør Birger Agergaard på tlf. 61 30 86 99 eller på redaktor@8541.dk.

Måske også kursus?

Hvis der er stemning for det, vil vi på 8541 tilbyde alle interesserede et kursus, hvor du lærer at skrive til et blad, en hjemmeside eller blog. Du får en række fif til, hvordan du kan formidle en begivenhed, skrive et portræt af en spændende person og alt det, som journalister også begiver sig af med.

Vil du gerne blive bedre til at fotografere, kan dette også blive en del af kurset.

Du må gerne tage kurset uden at blive skribent på 8541. Det er lige så prisværdigt, hvis du vil skrive for din egen skyld, for en forening eller noget helt andet!

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt redaktør Birger Agergaard på tlf. 61 30 86 99 eller på redaktor@8541.dk.

 

Læs mere i 8541 -dit lokale blad marts 2018

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Dart i nye omgivelser

Skødstrup Dart Club har sigtet højt og ramt Bull’s Eye.
Klubben er rykket fra beskedne lokaler i Midtpunktet til Skødstrup Sportsforenings gamle klublokaler ved tennisbanerne overfor Coop 365.

Kultur

Vi spørger partierne om fritid, kultur og sport

Kommunalvalget er meget tæt på nu – tirsdag 18. november. Er du klædt på til at sætte krydset? … De sidste kandidatspørgsmål handler om fritid, sport og kultur. Vi har spurgt om ungesteder, svømmehal, rekreative cykelstier, danse- og musikskoler.

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.