Frivilligstafetten – Venligbo – sådan er Helle

Venligbo – sådan er Helle

181012 Helle Birk Hansen venligbo

Helle Birk Hansen er en af dem, der besidder et hjælpe-gen. Er der et værdigt behov et sted, så tager hun fat, hvis hun da har tiden til det. I disse år er hun blandt andet aktiv i Venligboerne, som hjælper flygtninge med det, de har brug for, men hun er også med til at organisere LøgtenLøbet og arbejder også på at mindske madspild, idet hun står bag Facebookgruppen ”Undgå madspild 8541”.

”Jeg har altid lavet et eller andet, som kan hjælpe andre, jeg kan slet ikke lade være! I Skejby samlede jeg ind til Kræftens Bekæmpelse, og da vi flyttede herud, fortsatte jeg med forskellige børneaktiviteter,” fortæller Helle over en kop te med lokal honning og en hjemmebagt småkage. Helle og hendes mand Stig har to børn, otte-årige Linus og 11-årige Freya. Til daglig er Helle tandplejer.

På flugt fra rædslerne

I eftersommeren 2015 vandrede en stor gruppe flygtninge på den sønderjyske motorvej – på flugt fra rædslerne i Syrien. Det satte noget i gang hos Helle.

”Jeg havde hørt om Venligboerne, så jeg søgte på den på Facebook for at se, om jeg kunne hjælpe med noget. Jeg og en anden fra Skødstrup fulgtes ad, og vi fik sat forskellige ting i gang. Vi samlede meget ind, og alt sammen stillede vi op i en ”butik” på et af flygtningecentrene i Grenaa, hvor flygtningefamilier kunne komme og få det, havde brug for – gratis, selvfølgelig,” fortæller Helle.

”For mig var det nærmest et kald. Her var der virkelig nogle, der havde brug for hjælp. Jeg går ikke op i politik, men jeg meldte mig ind i Venligboerne for at hjælpe.”

Carport som omdrejningspunkt

Helles og Stigs carport på Løgten Østervej 44 er omdrejningspunktet for hendes virke i Venligboerne. Her stiller venlige mennesker fra lokalområdet alt det, de kunne undvære.

”I starten kørte jeg hver uge ud til flygtningecentret med en trailer fyldt med møbler og alt muligt andet. Men det blev for hårdt for ”lille mig”.

Men der var en anden grund til, at Helle ikke længere besøgte de mange flygtningefamilier, som ikke kun havde fysiske behov:

Jeg tog det alt for nært

”Det var hårdt for mig at lære for mange at kende. Jeg hørte deres personlige flygtningehistorier, og det kunne jeg simpelthen ikke kapere, jeg tog det alt for nært. Jeg havde lært en syrisk flygtning, Feras, at kende, og derefter var det kun ham, jeg besøgte personligt. Han kom alene til Danmark, men har senere fået sin kone og børn familiesammenført. Dem mødes vi med som venner, og Linus spiller for eksempel fodbold med deres dreng. Feras og familien har købt kolonihave, så der tager vi også ud og hygger med dem,” siger Helle.

I stedet for den hårde personlige kontakt med mange flygtningefamilier står Helle for logistikken:

”Jeg fandt ud af, at jeg er bedre til at koordinere, og det kan jeg gøre samtidig med, at jeg har tid til min familie. Jeg bruger vel fire-fem timer om ugen på at modtage ting og få dem sendt videre. Jeg ringer ikke meget rundt – Messenger er min ven, for her kan jeg sende nøjagtige beskeder med billeder sammen med adresser på dem, der skal have tingene.”

Det er der brug for

Helles ”samlecentral” er kendt af mange i lokalområdet. Folk spørger hende, hvad der er brug for, eller om hun kan bruge bestemte ting. Ofte står tingene bare i carporten, eller hun efterlyser bestemte ting over Facebook.

”Jeg er dybt taknemmelig for alt det, byen har doneret igennem årene. Jeg har fået alt fra senge, cykler, barnevogne, skoletasker og en masse tøj og køkkensager. Det er virkelig stort!”

Hvad er der mest brug for?

”Cykler er et hit! Familierne bor jo ikke længere på centrene, men rundt omkring, hvor den kollektive trafik ikke er god. Så må de jo cykle. Vigtige ting er også køkkenting, skoletasker, vintertøj, fodboldstøvler og sportstøj generelt, og herretøj. Mange unge mænd er kommet alene til landet.”

Hvordan havde flygtningefamiliernes situation været uden Venligboerne?

”Så var der mange børn, som ikke ville have tøj nok. De ville heller ikke føle sig integreret i skolen uden skoletasker. Mange familier ville også skulle sove på gulvet, for kommunerne har nok givet dem en bolig, men de er sjældent møblerede,” fortæller Helle.

Om Venligboerne

Venligboerne står for meget andet end indsamling af ting. De formidler netværk til samfundet, laver cafe-aktiviteter, lektiehjælp og meget andet.

Der er forskellige Venligbo-grupper rundt i landet. Her er Facebookgruppen for den nærmeste: Venligboerne – Aarhus og omegn.

Næste stafet: Roserne

Som altid spørger vi denne måneds ”stafetholder”, hvem vi bør skrive om i næste nummer. Helle Birk Hansen foreslår, at vi skriver om de selvkørende grupper på Lokalcenter Rosenbakken, der alle hedder noget med ”Roser”. Dem kan læserne stifte nærmere bekendtskab med i næste nummer.

 

Tekst: Birger Agergaard Foto: Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2018)

Relaterede artikler

Vinterbadere nyder den kolde dukkert
Krop og sundhed

Et koldt havbad er godt for krop og sind

Vinterbadning bliver stadig mere populært, og vinterbaderklubberne sikrer gode forhold for deres medlemmer, men der er venteliste, så har du lyst, er det bare med at få dig skrevet på listen!

Marius Schou Christiansen ser frygtløs ud, når han på sit løbehjul drøner op og ned ad de meterhøje ramper. Selv når hovedet vender nedad, ser han rolig og fattet ud.
Børn og unge

Marius vender på hovedet

Marius Schou Christiansen ser frygtløs ud, når han på sit løbehjul drøner op og ned ad de meterhøje ramper. Selv når hovedet vender nedad, ser han rolig og fattet ud.

Børn og unge

Trænere på 15 og 16 år:

Jakob og William er vilde med basketball. De spiller begge to flere gange om ugen, og i weekenden følger de kampene i den amerikanske NBA-liga, som er verdens bedste.