U12 piger og drenge til indløb hos Århus Håndbold

Skødstrup Håndbold er en af Århus Håndbolds venskabsklubber. Det betyder bl.a. at spillere fra klubben har mulighed for at være med til indløb til Århus Håndbolds hjemmekampe.

Denne gang var det klubbens U12 piger og drenge, som fik en oplevelse i Ceres Arena.

Onsdag den 3. oktober mødte spillerne op og fik klædt om til Skødstrup Håndbold-spillertøj. Herefter fik de instrukser på, hvordan indløbet skulle foregå. Med masser af sommerfugle i maven kunne børnene løbe spændte på banen med spillerne i hånden i en pænt fyldt arena, hvor aftenens modspiller var de danske mestre fra Skjern.

De blå Skødstrup-trøjer blev vist flot frem, og efter indløbet fik spillerne mulighed for at se kampen mellem de to hold.

Ca 50-60 børn og forældre fra Skødstrup havde placeret sig sammen i et hjørne og kunne derfra se en ret lige kamp, hvor Århus Håndbold viste, at de kan spille op med de bedste hold i Danmark. Det blev dog desværre til et snævert nederlag på 24-23.

Skødstrup håndbold siger tusind tak til Århus Håndbold for en skøn aften!

Af Anette Hove Joensen

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2018)

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Dart i nye omgivelser

Skødstrup Dart Club har sigtet højt og ramt Bull’s Eye.
Klubben er rykket fra beskedne lokaler i Midtpunktet til Skødstrup Sportsforenings gamle klublokaler ved tennisbanerne overfor Coop 365.

Kultur

Vi spørger partierne om fritid, kultur og sport

Kommunalvalget er meget tæt på nu – tirsdag 18. november. Er du klædt på til at sætte krydset? … De sidste kandidatspørgsmål handler om fritid, sport og kultur. Vi har spurgt om ungesteder, svømmehal, rekreative cykelstier, danse- og musikskoler.

Sport & Fritid

Søn banker far

Isaac Fisker Sørensen scorede hattrick under sommerens DM i papirfly! Her gjaldt det om at flyve længst muligt i lige linje på en indendørs bane med et hjemmelavet fly.