Hvor går de unge i Skødstrup hen, når de ikke går til sport?

I Skødstrup går en stor andel af byens unge mennesker til sport. Mange børn og unge går i Klubben Skødstrup UngiAarhus, i UK eller til spejder. Andre har fritidsjob. Men hvis ikke de spiller fodbold, badminton eller deltager i anden sportsaktivitet, hvis ikke de spiller Fortnite, tager Pokemon quizzen, er på sommerlejr med klubben eller syr kreativt, hvad så?

En undersøgelse fra Nordea Fonden om det gode unge liv fortæller, at unges livskvalitet fremmes gennem fællesskabsorienterede aktiviteter i nære, sociale relationer med andre unge og med voksne. Selvom de unge lever forholdsvis individualiserede tilværelser, betyder sociale relationer og fællesskab meget.

I vores by er mange aktiviteter for børn og unge bundet op omkring sportsforeningen og klubben. Er der ideer til andre fritidsaktiviteter? Og vil de unge involveres i projektfasen?

Skatergruppen berettede i juni om deres ideer for en skatepark i 8541. Et visionært og ambitiøst eksempel, som favner børn, unge og voksne i et godt fællesskab, og styrker byrummet.

Måske har du en idé til en fritidsaktivitet som kan bringes til vores vækstby, til glæde for de mange. Kontakt os evt. i fællesrådet – se næstsidste side i bladet. Eller slå ideer op i vores Facebookgruppe ”8541 Borger til borger”.

 

Af Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2019)

Relaterede artikler

Børn og unge

Tre dage med fest i Studstrup

Egentlig er der ikke meget nyt at berette om Studstrups sommerfest, som tog endnu en solid omgang 13.-15. august.
Men det er et kvalitetsmærke i sig selv, at en meget stor del af byen mødte op til den brede palet af aktiviteter, som mange frivillige stod for.

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.

Lukas er færdig efter 10 timers arbejde – og Christiano Ronaldo er portrætteret med Rubiks terninger.
Børn og unge

10-årige Lukas ”maler” med Rubik-terninger

I et værelse i Skødstrup står et usædvanligt kunstværk: et stort portræt af fodboldstjernen Cristiano Ronaldo – lavet af præcis 1.000 Rubik’s Cubes.

Bag værket står 10-årige Lukas Berglund, som har kastet sig over at lave mosaikbilleder udelukkende ved hjælp af de farverige terninger.