Vi har modtaget: ”Ud på cykeltur med far og mor”
Af Jan Hyldig
Sådan lyder første linje i en børnesang, jeg kender, og den fortsætter ”Vi ta’r søster med en tur på landet/ Over bakke langs med å/Snurre, snurre cyklen gå”.
Det lyder rart, og jeg ser for mig filmminder fra en gammel Morten Korch film, hvor en frisk Poul Reichhardt svinger sig på cyklen med brede flagrende bukser. Fulgt af sine søde piger med vind i håret og lyse sommerkjoler. Madkurven er pakket på bagagebæreren. Ja, det var hyggeligt.
Anderledes i dag. Hvis jeg svinger mig op på cyklen et tilfældigt sted på cykelstien gennem Skødstrup/Løgten, så risikerer jeg meget let et ikke særlig venligt stemt brøl bagfra og en hurtig og tæt overhaling splitsekunder efter. ”Flyt dig for fanden!” Jeg er kommet i vejen for en gennemkørende cyklist – meget endda. ”Så flyt dig for fanden!”
Muligvis er billedet af Poul Reichhardt lige lovlig romantisk, men uanset så illustrerer det ganske godt en helt anden indstilling og en helt anden kultur, med tid og hensyn. En helt anden cykelkultur og, ikke mindst, en helt anden omgangsform. En omgangsform, jeg synes, vi kan lade os inspirere af i dag.
For jeg synes ikke, at det er rart at blive udsat for de mange overrumplende brøl og hurtige og tætte overhalinger, der følger umiddelbart efter. Der er åbenbart nogle (mange), som qua, at de sportstræner med stor alvor, mener, at de har førsteret til cykelstien gennem byen. Andre – mere rolige, måske lidt gumpetunge eller hyggecyklende, skal åbenbart forføje sig, og det i en vældig fart.
Jeg mener ikke, at disse sammenbidte, tunnelsynsfokuserede og ofte sært formummede sportscyklister har en speciel ret til deres selvcentrerede og hensynsløse kørsel. Det foregår muligvis under stærk tidskontrol og med diverse målinger af puls og hvad man ellers kan måle, men uanset så giver det ikke carte blanche til at flintre afsted uden syn for sine omgivelser.
Mulige corona-dråber?
Ikke mindst i disse Coronatider virker de overraskende og tætte overhalinger meget ubehagelige. Alle ved jo, at en sådan fræsende sportscyklist sender store mængder at potentielt smittefarlige dråber ud i atmosfæren. Samtidig er cykelstien gennem Skødstrup/Løgten meget smal, og på store dele er den på samme niveau som det smalle gangareal. Kun markeret og adskilt med en hvid stribe. Det er ikke godt.
Ret beset er jeg ligeglad med, om en af disse sportscyklister slår egen rekord med få sekunddele. Det fornemmer jeg også, den øvrige verden er. Men jeg tror, at omgivelserne ville få stor glæde af en ændring af indstilling og tone fra disse cyklister, med større hensyntagen, større opmærksomhed og større fleksibilitet.
En lille opbremsning. Et lille smil. Ja måske en lille bemærkning om det gode vejr – Lad os få lidt Poul Reichhardt-stemning tilbage på cykelstierne.