Juletræ og adventsmarked i Løgten-Skødstrup

I flere år har vi savnet byens juletræ. Nu genoptager Lions Club Skødstrup traditionen med et juletræ på Bytorvet, eller mere præcist på P-pladsen ved Siloetten.
Træet doneres, som også tidligere, af Vosnæsgård og vil blive tændt lørdag den 28. november kl. 15:00.

Adventsmarked på Torvet AFLYST
I forbindelse med at juletræet tændes, vil Lions holde et lille adventsmarked på pladsen overfor Bytorvet.
Lørdag den 28. november (som er dagen før første søndag i advent), vil der være salg af adventskranse, inden- og udendørs dekorationer og andet julepynt, fra kl. 11:00 – 15:00.
Der vil også være mulighed for at varme sig på pølser, varm kakao og gløgg fra den flotte gamle pølsevogn.
Som ved alle andre Lions´ arrangementer går 100 procent af overskuddet til velgørende formål lokalt, nationalt eller internationalt, så kom og lad os se om, der er basis for en ny tradition – og støt samtidig Lions humanitære indsats.

Covid19 ændrer næsten alt, men julen består.

Jul i Skrald Skovridergård
Lions Skødstrup har i mere end 50 år afholdt det traditionelle julemarked ‘Jul i Skrald Skovridergård’ med juletræssalg og familiehygge i de fantastiske omgivelser ved baneoverskæringen mellem Løgten og Hornslet.
Det agter vi at fortsætte med, men det bliver med tvungen fornyelse, idet vi tilretter os for at leve op til myndighedskrav og anbefalinger.
Vi flytter lidt rundt på aktiviteter, og flere bliver flyttet udendørs, så vi kan sikre, at alle vores besøgende kan føle sig godt tilpas og trygge trods smittesituationen.
Så velkommen til ”Jul i Skrald Skovridergård” lørdag den 12. og søndag den 13. december kl. 10 til 16.

 

Vi glæder os til at se jer alle på Bytorvet og i Jul i Skrald Skovridergård.
Vi fortæller mere om selve Jul i Skrald Skovridergård i 8541-bladets december-nummer.

Af Kristen Overgaard, Lions Club Skødstrup

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2020)

Relaterede artikler

Sommerweekenden skal være for alle. Som noget nyt er der nu senior-arrangement med sang og musik, ledsaget af kaffe og kage og til sidst bliver grillen tændt og bøfferne fundet frem.
Traditioner

Farvel til sommeren

Traditionen tro afholdt Studstrup Sommerweekend i slutningen af august, denne gang fra den 15. til den 18. august, Fremmødet var flot og vejret fint.

Knud Lind har været fast vørt på DR-programmet de sidste 5 år.
Kultur

600.000 lytter til Knud

Ikke mange i Skødstrup kan prale af at have en berømt stemme. Men det kan Knud Lind. Han er nemlig vært på Formiddag på 4´eren – et af DR´s mest lyttede radioprogrammer. Imponerende 600.000 danskere lytter hver dag til Knuds stemme på P4.