Af Niels Dal
”Det er en god oplevelse at kunne give noget til vores lokale samfund.”

Vi taler med Sofie Jensine Pedersen, som er medarrangør af musikfestivalen ’Under Blodbøgen’ på Himmeriggården i Skødstrup.
Festivalen blev igen i år afholdt i august. For fjerde gang i øvrigt.
”Vi har ikke det nøjagtige gæstetal, men vi anslår at ca. 1000 besøgende lagde vejen forbi i løbet af dagen, og der var god stemning ved scenen og ved madboderne,” fortsætter Sofie.
Arrangørerne puster ud og samler energi til forhåbentlig nok en tur under blodbøgen næste år.
”Vi vil gerne i kontakt med flere lokale 8541-bands, som vil præsentere deres musik. De skal blot henvende sig. Vi er glade for at give en scene til byens bands. I det hele taget giver det god mening for os arrangører at sætte hele festivalen op. Vi nyder den positive opbakning fra lokalsamfundet,” slutter Sofie.c



