Det Studstrupværk, du ser i dag og som producerer el og fjernvarme på basis af kul og biomasse (træpiller og halm), vil komme til at tage helt nye former om 10 år og langt ind i fremtiden.
Kul er – som vi nævnte i september-nummeret – væk som energikilde om senest tre år, lover Ørsted, og mængden af træpiller vil sandsynligvis også svinde ind fremover, mener AffaldVarme, som aftager Studstrupværkets varmeproduktion.
Halvdelen af al den varme, der bruges i varmeplanens område, kommer fra Studstrup, 40 procent kommer fra Lisbjerg (affald og flis), mens resten kommer fra mindre værker.
Studstrupværket bliver IKKE overflødiggjort, hvis vi tager de lange briller på. Men det kommer til at være helt anderledes i input og output. Kedelbygningerne og deres indhold regnes for at være udtjente om 10 år, men der kan renoveres og dermed levetidsforlænges, og samtidig kommer helt nye funktioner til i en omfattende grøn omstilling.
Værket bliver energipark
Direktøren for det kommunale AffaldVarme, Bjarne Munk Jensen, ser for sig, at Studstrupværket bliver en ”energipark” med forskellige energiformer. Den energistrategi, som AffaldVarme netop har fremlagt i samarbejde med Ørsted, Nrgi og Aura, opererer også med mulige energiparker i Lisbjerg og Aarhus Havn.
Men Studstrupværkets placering er helt central i strategien, fordi mange tråde samles her: her er elproduktion, fjernvarme, transmissionsnet og en havn. Med tiden bliver der også elproduktion fra solcelleanlæg og store vindmøller, hvis de etableres.
”Man kan sige, at det er vores ”motorvej” i energiforsyningen, der ligger ved Studstrup, og i fremtiden får vi brug for langt mere elproduktion. Derfor skal vi bruge den el-infrastruktur, der er ved Studstrup,” siger han til 8541.
Power-to-X
X-et i vores overskrift til artiklen handler ikke kun om den ukendte X-faktor i fremtidens energiproduktion, men i høj grad om teknologien Power-to-X. Udtrykket betyder, at man laver brint eller metanol på el, der er produceret på vedvarende energi.
På dage med god vind og på solrige dage producerer vindmøller og solceller mere energi, end der er behov for. I elektrolyse af strøm får man ilt og brint, og brinten kan lagres som metanol. Metanol kan forholdsvis nemt anvendes som brændstof i skibe, busser og lastbiler, dvs. transportmidler, der ikke er egnede til at benytte elbatterier.
Heldigt nok kan også CO2-udledningen fra Studstrupværket fanges og indgå i produktion af brændsler, og power-to-X kan også på denne måde være med til at opnå klimamålet.
Endelig kan fjernvarmesystemet også udnytte Power-to-X, som producerer overskudsvarme.
Aarhus Kommune satser også på at udvikle geotermisk fjernvarmeproduktion ved at udnytte varmen langt nede i jorden. Det er en næsten uudtømmelig ressource, men det er i dag en kostbar teknologi, som skal udvikles de kommende år.
Vi står ved en korsvej
Meget er derfor i spil, siger AffaldVarmes direktør:
”Fremtiden skal vise, hvad der skal produceres, og hvad efterspørgslen er. Vi står ved en korsvej, hvor vi sammen med energiselskaberne skal planlægge en bæredygtig energiproduktion og overskudsvarme. Jeg tror, at der fra politisk hold vil være krav om, at vi skal bruge færre træpiller, men hvad der skal ind i stedet, er ikke afgjort. Vi skal nok fortsætte med biomasse, dvs. det kan være halm, flis og affald mv.,” fortæller Bjarne Munk Jensen.
Af Birger Agergaard
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (novembr 2020)
