Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Ny spænding om vindmøller ved Vosnæs - 8541

Ny spænding om vindmøller ved Vosnæs


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

De mange protester mod udsigten til tre store vindmøller ved Vosnæs har gjort indtryk på Aarhus Kommune. Så meget, at i første omgang er seks ud af otte møller pillet ud af temaplanen for vedvarende energi. Temaplanen skal udlægge områder til vindenergi og solenergi.
Men på byrådsmødet 7. oktober opstod der fornyet spænding om vindmøllerne, idet Socialdemokratiet og venstrefløjen vil have vindmøllerne ind i planen igen. Efter tre kvarters intens virtuel debat blev sagen sendt til behandling i teknisk udvalg, hvorefter byrådet beslutter sig endeligt.
Omringet af solceller
Solcelleanlæg blev derimod næsten ikke debatteret. Der er udpeget 13 placeringer i kommunen, hvoraf det ene ligger på sydsiden af Ny Studstrupvej og går næsten fra Studstrupværket til motorvejen. Nogle familier på Studstrupvej risikerer at blive omringet af solcelleanlæg. Men det var altså ikke noget, der fyldte i ordførernes taler.
Kun blev det betonet at flere, at det er bedst med en kombination af både sol og vind, så de supplerer hinanden bedst muligt i en fremtid uden fossile brændsler. Men der er en kæmpe forskel på effekten: Udnyttes alle arealer til solcelleanlæg, kan de levere strøm til 200.000 gennemsnits-familier, mens to vindmøller kun kan kaste strøm af sig til 3.300 familier.
Ud på havet med dem!
Det er teknik-rådmand Bünyamin Simsek (V), der har fået pillet seks af otte vindmøller ud af planen. Dels på grund af indsigelserne, men også fordi Venstre generelt mener, at vindmøllerne skal ud på havet. I byrådet sagde Almaz Mengesha (V), at det er skørt at opstille vindmøller op, hvor det stort set ikke blæser. Hun har lyttet til borgeres bekymringer over det planlagte naboskab til vindmøllerne.
Louise Lindskrog (S) kritiserede Venstres lave ambitionsniveau og sagde, at der skal både være sol og vind for at få den bedste udnyttelse af el-infrastrukturen.
Sander Jensen (SF) betonede, at der er brug for hver en vindmølle for at nå verdensmålene, og Peter Bonfils (EL) sagde, at der ingen grund er til at frygte sundhedsskadelige konsekvenser for naboerne til de tre udpegede steder.
Simsek svarede, at få landbaserede vindmøller bare er signalpolitik og giver ingen effekt i forhold til solcelleanlæg. Vindmøllerne skal ud på havet og på energiøer, som regeringen har foreslået.
Nu bliver sagen udvalgsbehandlet, og der indkaldes eksperter til at udtale sig om vindmølletyper, effekt og så videre. Borgere kan også søge foretræde for teknisk udvalg.

Af Birger Agergaard

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2020)

Relaterede artikler

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.