Studstrupværket bygger kæmpe-dypkogere

Sådan skulle det færdige kedelanlæg komme til at se ud.
Sådan skulle det færdige kedelanlæg komme til at se ud.

Af Birger Agergaard

Når vinden suser, og vindmøllerne producerer for fuldt tryk, er elprisen ofte lav. I stedet for at sælge strømmen for noget nær nul kroner til nabolandene giver det mening at udnytte den overskydende strøm til at lave fjernvarme til aarhusianerne.

Det er meningen med et stort dypkoger-projekt, som er gået i gang på Studstrupværket. I Studstrup har naboerne til værket kunnet høre højlydt hamren og banken fra anlægsmaskiner, der har nedvibreret stålspunser og betonpæle.

Spunsningen er overstået, men folk i området har spurgt, hvad arbejdet handler om? Spørgsmålet har vi givet videre til Ørsted. På grund af fortsatte corona-restriktioner – Studstrupværket er kritisk infrastruktur – har vi ikke kunnet besøge værket, men pressechef på Ørsted, Carsten Birkeland Kjær, forklarer projektet sådan:

AffaldVarme Aarhus og Ørsted ønsker at etablere fire store elkedler på Studstrupværket. De fire nye elkedler på i alt 200 MW skal sikre, at vi i fremtiden bruger el fra sol og vind til fjernvarme og sikrer konkurrencedygtige priser og forsyningssikkerhed på fjernvarmen i Aarhus og omegn.  

Kulfyring stopper i marts
Elkedlerne vil producere fjernvarme baseret på grøn strøm, når elpriserne er lave og efterspørgslen efter varme er stor, og planen er, at de skal erstatte AffaldVarme Aarhus’ oliefyrede spidslastanlæg samt det kulfyrede spidslastanlæg på Studstrupværket, som lukker ved udgangen af marts.

 siger det er grøn strøm, men hvordan kan I vide det? Al strøm kommer i samme transmissionsledning?

”Det er rigtigt, at man ikke fysisk kan adskille vores strøm alt efter, hvor det kommer fra. Når vi tænder for kontakten herhjemme, ved vi ikke, om strømmen kommer fra norsk vandkraft, dansk vind, sol og biomasse eller fra kul i Danmark, Sverige og Tyskland. Så det korte svar er, at strømmen kommer fra det danske elnet.

Når det blæser meget og vindmøllerne producerer på fuldt tryk, så er elprisen lav. Og det er i de perioder, vi typisk vil starte elkedlerne op – for det giver rent økonomisk bedst mening. Der vil naturligvis også være perioder, hvor energimikset er mindre grønt, men hvor der er behov for at starte elkedlerne. Men alt andet lige, vil det være et langt grønnere alternativ end at skulle starte olie- og kulfyrede enheder op, som man gør i dag. Og heldigvis er Danmark i fuld gang med at bygge flere havvindmølleparker, så den danske strøm i elnettet bliver endnu grønnere i fremtiden,” siger Carsten Birkeland Kjær.

Anlægsarbejdet fortsætter resten af året, og Ørsted håber at kunne få ibrugtagningstilladelse til at sætte kedlerne i drift i løbet af 2023. De skal supplere den eksisterende elkedel på 80 MW, som allerede er i drift på Studstrupværket.

Læs hele martsnummeret 2022

Relaterede artikler

Skødstrup Fællesråd sammen med de to inviterede arkitekter, som ses til højre: Lars Autrup og Anne Mette Boye. Pladsen, som de står på, bliver mere eller mindre inddraget til Løgten Bymidte, men Bytorvet på den anden side af Grenåvej bør være til mennesker og ikke biler, mener de. (foto Birger Agergaard)
Byggeri og bolig

Byarkitekter på besøg: Noget til maven, ånden og børnene

Skødstrup Fællesråd foretog sammen med to inviterede arkitekter, Lars Autrup og Anne Mette Boye en byvandring i Løgten og Skødstrup. Bytorvet hvor bl.a. apoteket ligger, bør være til mennesker og ikke biler, mener de. (foto Birger Agergaard)