Vi elsker dej

Der er slået stort brød op hos Kim Rosengreen og Mai-Britt Trier på Løgten Østervej.
Der er slået stort brød op hos Kim Rosengreen og Mai-Britt Trier på Løgten Østervej.

Tekst og foto Niels Dal

Brødet hæver, øjnene gløder, ovnen varmer og talestrømmen tager til.

Vi sidder i køkkenet hos Mai-Britt Trier og Kim Rosengreen på Løgten Østervej.

”Vi var sammen på kursus i surdej – ja, surdej,” smiler parret og fortsætter: ”Og helt ærligt syntes vi, det kunne gøres bedre.”

Kim er uddannet bager og æltede straks videre på ideen i sparring med Mai-Britt. Kort tid efter havde de otte bekendte til surdejskursus i deres eget køkken.

Næste trin var en webshop med kurser – afholdt i eget køkken og alrum.

Ikke kun surdej er på menuen: Kurser i diverse rugbrødstyper og kurser med fokus på bageenzymer er også tilgængelige.

Og der er gang i bageriet – de næste ledige kurser ligger i efteråret.

”Vi har valgt at møde folk, hvor de står, så de føler sig set, hørt og forstået. Ingen bliver kørt agterud på vores kurser,” fortæller Kim.

”Processen, håndværket og forståelse for ingredienserne er i fokus,” lyder det videre. Man mærker den professionelle stolthed.

Sideløbende har parret import, forhandling og salg af forskellige bageartikler.

Den gode mel
Mai-Britt er uddannet i økologisk køkken og fremhæver samarbejdet med Samsø Mel, der hver anden ugen leverer nymalet økologisk mel til Løgten Østervej.

”Vi har også salg af bageforme, røremaskiner, malt, kerner, bageenzymer og pizzamel. Af den gode slags,” smiler Mai-Britt.

Salget foregår via webshoppen, men det er også muligt at komme på adressen og handle hver torsdag mellem kl. 17.30 og 20.00.

Og at dømme efter besøget denne torsdag, hvor vi er på besøg, er der mange, der kan lide lugten i bageriet. Både nye og kendte kunder dukker op og henter varer.

Og Mai-Britt og Kim deler ud af bestilte varer og gode bagetips.

Der er slået stort brød op – men de kan bage det.

www.bagogco.dk

Læs hele martsnummeret 2022

Relaterede artikler

Det er mange år siden den gamle Åkerman gravko opgav ånden. Fotograferet med HDR-teknik.
Attraktivt bymiljø

Er det hul ikke snart færdigt?

Forlader du Skødstrup ad Tronkærvej, står der en gammel gravko på venstre side af vejen lige efter Tronkærlund. Og det har der gjort i efterhånden mange år. Men hvor mange?

Erhverv

Streger til fremtiden

Anja er boligarkitekt med egen tegnestue. “Nest” Arkitekture hedder det. Engelsk for “rede”.
Og det er netop et vigtigt fokuspunkt for Anja. Hjemmet eller reden skal tilpasses det behov, der er aktuelt, hvor man står i livet og være et rart og trygt sted at være..

Cykelværksted. Cykelsmeden reparerer en ophængt orange cykel
Erhverv

Han fikser alle slags cykler

DinCykelservice.dk tilbyder flere former for service, som andre cykelværksteder ikke gør. For eksempel henter og afleverer han gratis cykler i Skødstrup, Hjortshøj, Egå og Hornslet, hvis