Tekst og foto Katrine Scamuzzi, kommunikationsmedarbejder, Skødstrup Skole
Vi er så heldige, at vi har fået Søren Skalkhøj Petersen på udlån fra en anden skole. Han er skoleleder på Skødstrup Skole indtil foråret 2023. Søren har 10 års ledelseserfaring og fire af dem som skoleleder Desuden er Søren far til tre, er bosat i Højbjerg og typen, der engagerer sig i lokalsamfundet.
Sørens opgave de næste fem måneder er at støtte op omkring og hjælpe de pædagogiske ledere, for som Søren selv siger “Skinnerne er lagt ud – der er ikke en masse, der skal laves om. Jeg skal hjælpe og støtte, hvor jeg kan.”
Om morgenen vægter Søren at tage en runde og hilse på de forældre, børn og ansatte, han møder på sin vej. Og med sådan en stor skole som vores, kan det blive til en del. Men det er vigtigt at lære folk at kende og investere sig, også som menneske. Så tøv ikke med at hilse på – I kan kende ham på “Ny på skolen”-skiltet.
Søren Skalkhøj Petersen er udlånt fra Vorrevangskolen i tidsrummet mellem den tidligere skoleleder Peter Mikael Andreasen og til der kan ansættes en ny skoleleder.