Ny i redaktionen

Margrethe Krogh Thusgaard – et fund til redaktionen på 8541.dk
Margrethe Krogh Thusgaard – et fund til redaktionen på 8541.dk

Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog

Yes – det lykkedes! Endda at slå to fluer med ét smæk.

Vi er glade for at byde Margrethe Krogh Thusgaard velkommen i redaktionen på 8541. Hun vil ikke alene skrive artikler til bladet, men hun er også en knag til IT, så vi kan slå to fluer med ét smæk. Det kunne ikke passe bedre, da vi netop har besluttet at få en splinterny hjemmeside på platformen www.8541.dk

Margrethe flyttede ind i den dengang nyopførte ”Andelsboligforeningen Æblehaven ”, lige over for Carletti, hvor hun nu bor på 18. år. Hun har som tidligere gymnasielærer undervist i musik, og hun har stadig meget at gøre på den musikalske front. Hun er f.eks. aktiv korsanger i forskellige sammenhænge og spiller cello i to orkestre samt et par mindre, kammermusikalske grupper.

Efter gymnasieepoken uddannede hun sig i IT og har blandt andet været med på holdet, som udviklede Region Midtjyllands patientjournal. Den er i dag et værdsat arbejdsredskab også i andre regioner.

Efter pensionering fra regionen i 2017 er Margrethe Thusgaard fortsat med at arbejde, og lige nu trapper hun ned fra et deltidsjob som kirkesekretær ved Kolt Kirke.

Huller i kalenderen
Det var på et jazzhold på Rosenbakken, at dette blads redaktør fik overbevist Margrethe om, at der også må være et par huller i kalenderen til at være med i bladets redaktion.

Lediggang gider Margrethe nemlig ikke, men dog stavgang. Hun går hver tirsdag formiddag med en række andre stav- og ikke-stavgængere, og derom handler just Margrethes første artikel her i bladet.

Læs hele februarnummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Livsstil & Familieliv

Issvømmer: Jeg er nok lidt kuldskær

Elisabeth Jacobsen fra Skødstrup deltog den 23.–25. januar for tredje gang i DM i issvømning. Temperaturen i Faaborgs havnebassin var 0,6 grader. Ret meget koldere bliver vandet ikke.

Far og søn sværger til denne flykonstruktion, som de kalder ”Lynet” eller ”Superjetmotoren”.
Børn og unge

Danmarksmesteren bor i Løgten

Familien Fisker fra Fruenshave i Løgten drog i Kristi Himmelfartsferien til Teknisk Museum i Helsingør, hvor de deltog i det officielle DM for papirfly 2025. Far og søn vidste præcis, hvad de gik ind til: Sønnen, 7-årige Isaac, havde kastet med papirfly i SFO’en på Skødstrup Skole i både 0. og 1. klasse.

Sport & Fritid

Dart i nye omgivelser

Skødstrup Dart Club har sigtet højt og ramt Bull’s Eye.
Klubben er rykket fra beskedne lokaler i Midtpunktet til Skødstrup Sportsforenings gamle klublokaler ved tennisbanerne overfor Coop 365.