Bliv kaptajn på egen båd

Børn og unge med lyst til at lære at sejle optimistjolle kan få ønsket opfyldt i Kaløvig Bådelaug Ungdom. Det sker i et introduktionsforløb, som varer to måneder og byder på otte træningsaftener. Aldersgruppen er 8-12, men ældre børn kan også deltage.

Starten går i maj, forhåbentlig 12. og 14. maj, men datoen afhænger af corona-situationen, fortæller Helle Wilkens fra ungdomsafdelingen:

”Vi vil kommunikere præcise datoer ud via FB-gruppen 8541 borger til borger og via vores hjemmeside kblsail.dk/ungdom, og selvfølgelig direkte til dem, som eventuelt har tilmeldt sig direkte til os.”

”Vi lavede samme arrangement sidst år og fik cirka 15 nye sejlere. Vi vil også gerne i år tilbyde det til alle, som må have lyst til at prøve sejlads,” fortæller Helle Wilkens.

Man kan tilmelde sig hos:
Niels J. Nielsen, tlf. 5192 8005, mail: nielsjnielsen216@gmail.com
Martin Hammershøj, tlf. 2477 0040, mail: psykmh@gmail.com

Af Birger Agergaard Foto  Thomas Nykrog

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (maj 2020)

 

Relaterede artikler

Kultur

Vi spørger partierne om fritid, kultur og sport

Kommunalvalget er meget tæt på nu – tirsdag 18. november. Er du klædt på til at sætte krydset? … De sidste kandidatspørgsmål handler om fritid, sport og kultur. Vi har spurgt om ungesteder, svømmehal, rekreative cykelstier, danse- og musikskoler.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.