Bugtens vand skal give fjernvarme til aarhusianerne

Havvandet går ikke ind i Kredsløbs varmerør, men varmen kommer ind via en varmeveksler.
Havvandet går ikke ind i Kredsløbs varmerør, men varmen kommer ind via en varmeveksler.

AF Birger Agergaard Illustration Fremtidens Fjernvarme

Det er forholdsvist dyrt at etablere, men når anlægget står der, har det en høj virkningsgrad at udnytte varmen i havvandet.

Sådan er situationen for de nye havvandsvarmepumper, som skyder op eller projekteres flere steder i landet. Din Forsyning i Esbjerg har snart et anlæg, Aalborg Forsyning projekterer et, og næste havvandsvarmepumpe kan blive etableret på Studstrupværket via et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Kredsløb og Ørsted.

Som vi skrev i bladets majudgave, skal varmeforsyningen i Aarhus Kommune være CO2-fri fra år 2030. Det indebærer skrotning af de ikke-bæredygtige varmeforsyninger og etablering af en række nye projekter, foruden at nogle af de eksisterende grønne varmeprojekter fortsætter.

Kredsløb har i denne tid en dialog med Ørsted om et af de store elementer i planen: en stor havvandsvarmepumpe på 100 MW effekt. Når trådene fra alle elementer er samlet, vil Kredsløb gå til byrådet med et projektforslag.

Ikke noget at se i vandet
8541-bladet har talt med Kredsløbs chef for forretningsudvikling, Lasse Sørensen, om projektet. Han understreger, at der ikke er besluttet noget, og at han heller ikke kan fortælle, hvordan den fysiske udformning tager sig ud.

Men det bliver en bygning på Studstrupværkets område, hvis parterne altså bliver enige. En havvandsvarmepumpe indebærer ikke et anlæg i vandet, men ”blot” et optag fra et af værkets kølekanaler.

Omvendt køleskab
Inde i bygningen udnyttes varmen i havvandet ved hjælp af en varmepumpe og en kompressor, der kan øge den forholdsvis lave temperatur i havvandet. Det er som et omvendt køleskab. Hvor et køleskab trækker varme ud af maden og leder ud til ydersiden, så gør en varmepumpe det modsatte – altså tager omgivelsernes varme og gør den anvendelig til opvarmning indendørs.

En havvandsvarmepumpe har en høj virkningsgrad, fortæller Lasse Sørensen. Når der bruges én megawatt strøm i processen, får man en virkning på ca. tre megawatt varme. Til gengæld er anlægget ikke så billigt som for eksempel det elkedelanlæg på Studstrupværket, som også skal levere til fremtidens varmeforsyning. Her er virkningsgraden kun én, men alligevel er der god mening i at bruge elkedlen, fordi den udnytter energien på tidspunkter, hvor der produceres ”for meget” strøm fra vindmøller og solceller.

Havvandsvarmepumpen skal derfor have flere driftstimer end elkedlen, men Lasse Sørensen forventer dog ikke, at der er brug for varmepumpen i sommerperioden. Der vil være fjernvarme nok fra blandt andet affaldsforbrændingen i Lisbjerg.

Ikke koldere at bade
Til slut kan vi berolige de, der går i vandet ved Studstrup for at bade. Selv om varmepumpen vil sende afkølet vand ud i bugten, så skal man ikke forvente koldere badevand. For mængderne er så små, at forskellen ikke vil kunne mærkes, understreger Lasse Sørensen.

Læs hele septembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

"Tag, hvad du har brug for". Opslag ved Sequenas bod
Ukategoriserede

Næstekærlighed i Skødstrup

I en carport på Engskovvej – omme bag kirken – står der en reol fyldt med mad. På en af hylderne står der dåseananas og ribsgele. På en anden hylde står der blandt andet en pose ris og pasta. Øverst på reolen står der et skilt:

På kortet kan du måske ane, at Stationsvangen og Bondehaven bliver den nye superrute gennem Skødstrup og Løgten.
Ukategoriserede

Supercykelsti gennem Skødstrup og Løgten

Hav tålmodighed, men om nogle år vil det blive lettere og mere sikkert at cykle fra Løgten-Skødstrup og til Aarhus. Det skal ske i form af en ”supercykelsti”, der benytter de nuværende cykelstier og gør dem sammenhængende, bredere og bedre.

Skødstrup Skole
Ukategoriserede

Elevtallet topper i år

Elevtallet på Skødstrup Skole topper i år med 1335 elever, og derefter vil det falde gradvist til 1188 elever i 2029. Derfor er der blevet stille omkring emnet “skoleudvidelse”