Busboble bliver til chokoladeæske

Nu havde vi lige vænnet os til den flotte gule farve på busboblen, som ligger over for Carletti. Til foråret er det slut med den farve!
Nu havde vi lige vænnet os til den flotte gule farve på busboblen, som ligger over for Carletti. Til foråret er det slut med den farve!

Tekst og foto Birger Agergaard

Der er 148 af de æggeskalsformede busbobler rundt i Aarhus Kommune. Nogle af dem er allerede forskønnet og blevet små trækplastre for borgere i Solbjerg og Tranbjerg, og resten følger efter i de kommende år.

Det gælder også den halvberømte gule busboble overfor Carletti i Skødstrup. Den skal bemales med en bænk og skuespiller Tom Hanks med et berømt citat fra Forrest Gump-filmen: ”Life is like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get.”

Det fortæller Marie Cecilie Overgaard Nielsen, der er projektleder i Teknik og Miljøs ”Byliv og Bymiljø”. Hun kan dog også afsløre, at busboblen ikke bliver ved med at være gul.

”Den kunstner, vi havde kontakt med til projektet i Skødstrup, sprang fra, og derfor har vi sammen med en anden kunstner fundet et nyt motiv, hvor grundfarven skal være hvid.”

Ganske morsomt efter et efterår, hvor mange mennesker har ytret sig på Facebook om den gule farve, og der har ligefrem været en afstemning, hvor 91 procent erklærede sig glade for den gule farve.

Men nu bliver det altså bænken og chokoladeæsken, som skal realiseres til foråret.

”Placeret overfor Carletti kunne det selvfølgelig være nærliggende med p-tærter, men nu bliver det altså chokoladen,” siger Marie Overgaard Nielsen.

Busbobler grenåvej 1

Der er fem af de runde busbobler på strækningen gennem Løgten og Skødstrup, og det er meningen, at de alle dekoreres på et tidspunkt, og det skal ske i samarbejde med kunstnere. I Tranbjerg har den valgte kunstner samarbejdet med lokale beboere om at bemale busboblerne.

Pengene til projektet kommer fra Midttrafik.

Læs hele decembernummeret 2022 på PDF

Relaterede artikler

Dengang: Hovedvej til Grenå - Nu hjelmagervej før bakken op til Ny Studstrupvej.
Egnsarkiv

Tagmosevej førte helt til Grenå

Vejnavne og stednavne i Skødstrup Sogn
Hvorfor hedder de sådan?
Tagmosen er et gammelt stednavn i Skødstrup Sogn. Det er navnet på et moseområde på med et areal svarende til fem fodboldbaner. Tidligere har der været tørvegravning og høst af tagrør til stråtækning af huse.

Buslinjer uden Studstrup Det er buslinjerne her, der deltager i forsøget med billige busbilletter. Bemærk på kortet fra Aarhus Kommune, at Studstrup åbenbart ligger så langt væk, at byen ikke kunne få plads på kortet.
Trafik & veje

15 kroner for en billet – men hvad med transporttiden?

Her i marts bliver det markant billigere at tage linje 17 fra Studstrup til Aarhus – eller videre mod Solbjerg, hvis man ønsker det. Tre oplandsruter deltager i forsøget, der skal give erfaringer til at sænke billetprisen på alle busser og i letbanen. Fint for folk fra Studstrup, Skæring og omegn. Eller er det?

Nogen har topkappet de tre øverste træer på Rosenhaven – her på hjørnet af Rosenhaven og Hybenrosevej.
Attraktivt bymiljø

Hærværk politianmeldes

Aarhus Kommune melder nu et hærværk mod tre træer på Rosenhaven til politiet. Afdelingen for Grønne Områder mener, at beboere, der ikke vil miste deres udsigt, står bag. Men man ved ikke konkret, hvem der har detr på samvittigheden.