Efterårets arrangementer på Skødstrup Kombi-Bibliotek

Strikkecafé

Første mandag i hver måned kl. 15-17

Tag strikketøjet med og mød andre glade strikkere, både erfarne og nybegyndere. Vi hjælper og inspirerer hinanden.

Tilmelding ikke nødvendig

 

Syng dig glad

Mandag d. 30. september kl. 18.30-19.30
Mandag d. 11. november  kl. 18.30-19.30
Mandag d. 09. december kl. 18.30-19.30

Er du også vild med højskolesange?

Og har du lyst til at synge sammen med andre?

Så kom med til fællessang på Skødstrup Kombi-bibliotek, hvor den lokale organist Torben Holm Christensen

spiller til sange, som han har udvalgt på forhånd, men kan også spille dine ønsker.

Medbring gerne din egen sangbog.

Tilmelding nødvendig. Gratis billetter på bibliotekets hjemmeside.

 

Lørdag d. 5. oktober kl. 10.00-13.00

Igen i år inviterer Skødstrup Kombi-bibliotek til en hyggelig efterårsdag i æblernes tegn. Tag dine æbler (også nedfaldsæblerne) og flasker med på biblioteket og lav din egen most. Alle kan presse op til 25 kg. æbler, som giver ca. 20 liter most!

Husk også spande el. lign til resterne af de pressede æbler.

Har du ikke æbler i haven så spørg din nabo eller kig på smagpaaaarhus.dk, hvor du kan se, hvor du ganske gratis kan plukke æbler.

Tilmelding ikke nødvendigt

 

Banjos store julekalender – børneteater

OBS! Kun for institutioner og dagpleje

Mandag d. 16. december
Kl. 09.30 – 10.10 for 0-3-årige
Kl. 10.30 – 11.15 for 4-6-årige

Kom og vær med, når Børnekulissen præsenterer en involverende musikalsk juleforestilling, hvor vi møder Nissen og hunden Banjo. De åbner låger i den store magiske julekalender, og bag hver låge gemmer sig et magisk lille juleeventyr.

Børnene er med til at åbne lågerne og involveres aktivt undervejs gennem bevægelse, julesang, rim og fagter.

Tilmelding nødvendig. Gratis billetter via hjemmesiden.

Sundhedsplejen holder åbent hus

Første mandag i hver måned kl. 13-15

Få en snak med sundhedsplejersken og med andre nybagte forældre

Tilmelding ikke nødvendig.

 

Sæsonens bøger

Torsdag d. 21. november kl. 19-21

Sæsonens bøger turnerer atter rundt på byens biblioteker, og vi giver en lyngennemgang af årets bedste udgivelser. Udover læseglæde medbringer Karina Høyer, Louise Ryge Petersen og Mette Kirkegaard Jensen anbefalinger af alt fra tykke romaner til blodige krimier.

Tilmelding nødvendig. Gratis billetter på bibliotekets hjemmeside.

Relaterede artikler

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.

Børn og unge

Nu er der “kun” 1268 elever på skolen

Nu mærker Skødstrup Skole konsekvensen af, at der i de seneste år ikke er givet tilladelse til nye udstykninger i postnummer 8541. Så nu er der “kun” 1268 elever på skolen mod næsten 1350 for et par år siden.

Børn og unge

Vi spørger partierne om skole og børnepasning

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.