Søg
Close this search box.

Mød nye mennesker

Kunne du tænke dig et par uforpligtende timer med dine venner, eller vil du gerne lære nye mennesker at kende? Så har vores lokale franskmand taget et godt initiativ, med inspiration fra de franske caféer.

 

Søndag 25. august fra 16-18…

… slår Bruno Lecanu dørene op til Det franske Hjørnes Lokaler på den store gård bag Margueritten. Så er det tanken, at alle, der har tid og lyst kan kigge forbi og nyde lidt frisk pizza sammen med naboer, gamle venner, eller måske være så heldige at møde nye.

Alle aldre er velkomne. Til børnene er der aktiviteter, som fodbold, basketball og bordtennis, mens de voksne kan spille med, snuppe et slag petanque eller sidde og hygge sig ude eller inde, alt efter vejret.

Inspirationen kommer fra Frankrig, hvor de lokale ofte mødes på caféen på hjørnet søndag eftermiddag og snakker om løst og fast. Slår det nye initiativ an, vil Bruno tage imod den sidste søndag i hver måned, bortset fra juli og december.

Initiativet er ikke-kommercielt og har intet med Det franske Hjørne at gøre. Prisen dækker alene, hvad det koster at lave pizza’en, og man medbringer selv sine drikkevarer. Tilmelding er nødvendig, så Bruno ved, hvor mange pizzaer, han skal lave. Pizzaerne bliver med forskelligt indhold.

 

Sådan gør du
Send med Mobile Pay 40,- per deltagende person til 26 27 90 26 senest onsdag den 21. august. Skriv fuldt navn i meddelelsesfeltet. Beløbet viser hvor mange personer, du tilmelder. Og så er det ellers bare at møde op om søndagen. Hvorfor ikke aftale at mødes nogle stykker sammen? Husk drikkevarer, og for en sikkerheds skyld egen bolde, bats og petanquekugler efter behov! Vi ses!

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2019)

Relaterede artikler

De første ti måneder af sin læretid måtte Sylvain Truong udelukkende vaske ris. (foto Bar’Sushi)
Spisesteder

Sushi? Lær at rulle selv!

Af Niels Dal ”Risen. Det er risen, der er hemmeligheden. Udvalgt, vasket og kogt korrekt. Det er essensen af sushi.” Citatet er fra Sylvain Truong.

Spisesteder

Løgten: Nu med Michelinkok

Af Niels Dal Et fornemt CV som køkkenchef på Michelin restauranterne Restaurant Cadeau og Formel 1 i København, har indirekte sendt ham til Løgten. Køkkenchefen