En del af noget større

Anne Marie Rosenkrands fra Landlyst i Løgten har taget en af de mange corona-tråde op, hvor folk oplever et fællesskab uden at være fysisk sammen.

Hun så et opslag på en facebookgruppe for hækling om et spændende kunstprojekt på Trapholt Museum i Kolding. Og fandt ret hurtigt ud af, at det ville hun gerne være en del af.

”Jeg havde helt klart et behov for at deltage i noget konkret, hvor jeg sammen med andre hver for sig kunne være en del af et større projekt,” fortæller Anne Marie Rosenkrands.

Projektet hedder Lighthope, og det går ud på, at man hver især hækler lyspærer. De afleveres på en række indsamlingssteder fordelt i landet og fragtes derefter til kunstmuseet, hvor de bliver til et stort lysende værk. Lys, der skaber håb på en dyster baggrund.

”I denne fremmede tid giver det mening at samles med andre om et fælles projekt, der samles til et stort kunstværk,” siger hun.

Værket kan ses færdigt til oktober. Læs mere her: trapholt.dk/lighthope

Af Birger Agergaard foto privat

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (maj 2020)

Relaterede artikler

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.