EN FOR HOLDET kom til 8541 

EN FOR HOLDET er en frivillig gruppe, som samler affald i lokalområdet. Gruppen er startet af Lisbeth Olesen, som har samlet op, hvad folk har smidt på gaden, i skoven osv. siden 2017.
EN FOR HOLDET er en frivillig gruppe, som samler affald i lokalområdet. Gruppen er startet af Lisbeth Olesen, som har samlet op, hvad folk har smidt på gaden, i skoven osv. siden 2017.

Tekst og foto Thomas Nykrog

EN FOR HOLDET er en frivillig gruppe, som samler affald i lokalområdet. Gruppen er startet af Lisbeth Olesen, som har samlet op, hvad folk har smidt på gaden, i skoven osv. siden 2017. 

Den 4. august kom EN FOR HOLDET til Løgten/Skødstrup, og frivillige i gule veste bevæbnet med alt til faget henhørende, samlede affald i sækkevist. Helt præcist samlede 22 deltagere i alt 104 kilo affald denne gang. Ikke alt blev dog kørt væk – en nøgle blev fundet og returneret til sin ejermand!

12,9 tons indtil nu
Der arrangeres hver måned fælles affaldsindsamlinger. Desuden samler mange individuelt, og hvis man laver opslag på Facebook gruppen, deltager man i lodtrækning om sponsorerede gaver fra erhvervsdrivende, som f.eks. vin, chokolade, tøj, cykeludstyr og malerier. Bliv medlem af Facebook- gruppen og Foreningen, og tag med på ture og deltag i lodtrækninger om sponsorerede gaver.

EN FOR HOLDET har i 2024 indtil nu fjernet imponerende 12,9 tons henkastet affald! 

Læs hele septembernummeret 2024 på PDF

Lisbeth Olesen, til venstre, havde styr på logistikken.
Lisbeth Olesen, til venstre, havde styr på logistikken.
Det handler ikke om at komme først, men om at samle mest. Her kom dagens sidste deltager i hus.
Det handler ikke om at komme først, men om at samle mest. Her kom dagens sidste deltager i hus.

Relaterede artikler